skibsbro, havn
værft, jernbane
og færgefart
Første gang Holbæk nævnes er i 1199, da ærkebiskop Absalon, med sin broder
Esbern Snare som vidne, skænker Holbækgård med tilhørende jorder til
Sorø Kloster. I 1202 blev Valdemar den II, med tilnavnet Sejr, konge af
Danmark og i kildeskrifter nævnt som grundejer i Holbæk. På de godt 50 td.
land bygger kongen et slot eller nærmere en firlænget borg med udsigt over
Holbæk Fjord. Ved stranden, tæt på kongens borg slog fiskere sig ned og byggede
en skibsbro, en mole af sten og pæleværk til datidens joller og skuder. Placeringen
inderst i Isefjorden gav gode betingelser for fiskeri, handel og søfart, og den lille
samling huse voksede sig ind blandt de større sjællandske byer, og i 1286 fik Holbæk
sine købstadsrettigheder.
De næste mange år hører vi ikke meget til Holbæk. Danmark var hele tiden i krig
og helt galt gik det i begyndelsen af 1800-tallet da Danmark stod på Frankrigs og
Napoleons side og tabte den lange krig. Ved fredsforhandlingerne i Kiel i 1814
mistede vi Norge til Sverige.
Efter Napoleonskrigene (1807-1814) og landbrugskrisen der sluttede omkrig 1830, var
kornavlen nu landets store indtægtskilde, og skibstrafikken på Holbæk Havn var i rivende
udvikling. Den gamle skibsbro var nu et lukket havnebassin til tidens større skibe med et
bolvæk for to slæbesteder.
Havnen i 1850 med det lukkede havnebassin
Holbæk får skibsværft
Flere talte nu om et skibs- og bådebyggeri på den store havneplads. De gode tider skulle
lokke en skibsbygger til Isefjords-området og kommunen søgte overalt på Sjælland for
at finde en skibsbygger der ville etablerer sig, og det lykkedes i Korsør. I 1855 lejede
skibsbygger Hans Peter Mortensen og hans broder Christian et areal af havnepladsen,
og Hans Peter håbede at Holbæk største købmænd der drev kornhandel ville skrive
kontrakt på egne skibe og fragte korn og andre varer til en langt lavere pris.
Købmændene var imidlertid ikke interesseret i at starte rederi så det kom fra en helt
anden side da skibsbygger Mortensen fik sin første kunde.
Baronen bliver skibsreder
Den store skikkelse i Nordvestsjælland var lensbaron Georg Fr. O. Zytphen-Adeler
på Dragsholm Slot i Odsherred. Den middelalderlige borg blev bygget på den smalle
landtange længst mod vest (Draget) mellem Lammefjorden og Sejerø Bugt.
Baronen havde svært ved at få en tilfredsstillende pris for sine mange egetræer så
hvorfor ikke samle stammerne i bundter og sejle dem ud af Lammefjorden ned til
Mortensens ny anlagte skibs- og bådebyggeri i Holbæk. Mortensen og baronen blev
hurtig enig om pris på en jagt (44 brt). Søsætning og navngivning blev den helt
store begivenhed, og under hurraråd fra en talrig skare holbækkere sprang
champagneflasken mod skibets stævn og første skib fik navnet ”Dragxholm”.
Lensbaronens ide
For øvrigt var det samme lensbaron, der i 1873 foreslog at inddæmme den store
Lammefjord som delte Odsherred fra det øvrige Sjælland. Kun den smalle tange,
Draget, ved Dragsholm Slot syd for Vejrhøj havde forbindelse til Sjælland, men med
en dæmning på godt to km ved det smalle indløb mod øst mellem Audebo og Gundestrup,
en udpumpning og tørlægning af fjorden, blev Odsherred mere end 11.000 tdr. land større,
og Holbæk fik dermed et betydeligt større handelsområde og med rette kunne kalde sig for ”Nordvestsjællands hovedstad”.
Pumpestationen ved Audebo, der ligger i Holbæk Kommune, sikrer at den 40 km lange
ringkanal ikke går over sine bredder og fylder den lavt liggende udtørrede Lammefjord med
bl. a. regnvand. Ved for høj vandstand i kanalen åbnes de to sluser ved pumpstationen
i Audebo og vandet ledes ud mod Isefjorden.
Inddæmning af Lammefjorden mellem Audebo i syd og
Gundestrup i nord gav 11.000 td. Land frugtbart jord,
hvor der gennem tiden er avlet: Gulerødder, asparges
og kartofter
Den store skibsreder
Med søsætningen af Draxsholm håbede skibsbygger Mortensen at byens
købmænd ville tænke i rederiplaner, men der gik næsten to år før Hans Peter
kunne fejre den næste søsætning. Det var skibsfører N.M. Kjær der bestilte
en skonnert, og en af Holbæks store købmand Harald Lunding Smith fik part
i nybygningen. Allerede året efter fik Smith sit eget skib en jagt med
navnet ”Isabella” opkaldt efter købmandens hustru. Købmand Smith, med
købmandsgård midt i byen, havde for længst set en god forretning med egne
skibe, og de følgende år stod der H. L. Smith på alle kontrakter.
Det blev gennem årene til 10 større fragtskibe, og Smith havde en stor andel i,
at Holbæk på den tid blev en stor søfarts by. Smith der i daglig tale blev kaldt
H. L. havde købmandens talent, igangsætterens vilje og lederens evner, og var
blandt initiativtagerne da jernbanen kom til Holbæk i 1874. H.L. var direktør for
byens største virksomhed Holbæk Dampmølle, og i et par perioder medlem af
Holbæk Byråd. H.L. Smith satte i høj grad sit aftryk på Holbæks udvikling, men
døde pludseligt i slutningen af 1876 kun 44 år gammel.
H.P. Mortensens Skibs og Bådebyggeri på Holbæk havn 1859
Skibsbygger købmand og Skibsreder
Hans Peter Mortensen Harald Lunding Smith
Holbæk Dampmølle byens største virksomhed i 1876
Skonnerten Harald af Holbæk 1857 fra H.L. Smiths rederi
Christian af Holbæk, sidste nybygning 1874, H.L. Smiths rederi
Skibsbygger H.P. Mortensen døde i 1870 kun 50 år gammel, broderen Christian
overtog virksomheden og byggede de to sidste skibe Hans Peter havde i sin ordrebog.
I 1874 efter 20 år lukkede Christian Mortensen Holbæk Skibs- og Bådebyggeri.
De større dampskibe overtog sejlskibene og her kunne det lille værft ikke være med.
Efter lige ved 20 aktive år med Hans Peter og Christian som ejere blev det til 13
større fartøjer, de fleste skonnerter samt flere mindre sejlbåde.
Utilfredse fjordfiskere
Fjordfiskene var ikke tilfreds med forholdene ved den nye havn. Når de kom
hjem fra fiskeri på fjorden, var deres små fiskerbåde henvist til pladser udenfor
den lukkede havn, hvor der hverken var bolværk eller læ. Fiskerne ønskede deres
egen havn, og efter flere års forhandlinger godkendte havnekommissionen i 1881
en fiskerihavn øst for havnen. Den vestlige mole blev forlænget, og på det opfyldte
areal blev der plads til små fiskerhuse (skure) til fiskernes garn, net og åleruser.
Fjordfiskerne fik deres egen havn
Havnen får en konkurrent
Det helt store fremskridt for Holbæk kom da byen fik sin jernbane. Hidtil var alle
varer og gods, modtaget eller afsendt over havnen, men med åbningen af
Nordvestbanen i 1874 blev bybilledet totalt forandret.
Den 30. december åbnede jernbanen fra Roskilde til Holbæk der blev ført videre
til Kalundborg. Arealerne nær jernbanen blev byens første større erhvervsområde,
hvor virksomheder lagde sig som perler på en snor, og i løbet af få år udviklede
Holbæk sig til en større industriby.
Posthus og banegård ved den nyanlagte jernbaneplads
Med jernbanen fik havnen en alvorlig konkurrent, en med- eller modspiller
om man vil. Nu var spørgsmålet om havnen kunne overleve jernbanenettets
rimelige priser for transport af varer og gods. For at sikre havnens fremtid
vedtog byrådet i 1896 at videreføre et jernbanespor fra den nye station til
området ved den gamle havn.
Havnebanen blev ført fra Holbæk Station langs med fjorden
forbi det hvide palæ, i dag Havnevej 52, og frem til havnen
Holbæk havn med jernbanespor og færgen til Hørby , foto fra 1910
Der var ikke plads til alle
Trods 1. verdenskrig (1914-1918) kom der stadig flere og større skibe til Holbæk,
den gamle havn havde ikke plads ved bolværket, og blev der ikke gjort noget ville
handelsskibene sejle til andre sjællandske havne. I august 1918 vedtog byrådet
at anlægge en helt ny erhvervshavn øst for den gamle havn. Fjordfiskerne der
havde dannet Andelsselskabet ”Fiskernes Fællessalg”, overtog efterhånden det
meste af den gamle havn og fællessalget fejrede i 1973 sit 50 års jubilæum.
Fjordfiskerne overtog det meste af gammel havn
Fremtiden så imidlertid ikke alt for lys ud og Fiskernes Fællessalg kom i alvorlige
økonomiske vanskeligheder. Der var uro hos fiskerne, nogen stoppede fiskeriet da
de var gammel nok til folkepension, mens andre søgte arbejde der gav en bedre
dagsløn. I midten af 1990-erne var det slut med erhvervsfiskeriet i Holbæk, og i dag
er gammel havn hjemsted for ældre bevaringsværdige træskibe, som fortsat giver
Holbæk sit maritime præg.
Holbæk Havn er stedet for gamle bevaringsværdige træskibe og det
genskaber et liv fra de gode gamle dage da Holbæk var en større søfartsby
Færger på Fjorden
Færgen til Hørby
Sejlads over fjorden til Hørby på Tuse Næs begyndte allerede i middelalderen i små robåde fra skibsbroen i Holbæk. Skulle man op gennem Odsherred gik vejen videre over Lammefjorden til Kongsøre og op til Nykøbing Sj og Rørvig.
I 1700-tallet var der skriftlig aftale mellem godsejeren på Hørbygård og fæstebonden om daglige sejladser til Holbæk, og fra 1770 til 1896 var 5 færgemænd fra samme slægt, ansvarlige for den daglige sejlads over fjorden. Her blev ruten indstille og F.C. Sørensen, der boede i Gentofte købte en ældre dampbåd med navnet ”Dagmar” der afløste de to sejl- og robåde. Sejladen svarede imidlertid ikke til forventningerne og året efter blev færgefarten igen indstillet. Godsejeren på Hørbygård, Carl Holten Grevenkop Casteskiold bestilte samme år et nyt dampskib hos Burmeister & Wain i København. Skibet havde plads til 73 passagerer og fik navnet ”Hørby”. Det blev L.P. Pedersen, forpagter af kroen og købmandshandelen i Hørby, som overtog bådfarten i håb om en god forretning, og i 1913 købte han både købmandshandelen og færgefarten af godsejeren.
L.P solgte i 1943, efter mere end 40 år, færgefarten til Jens Th. Nielsen fra Hafnia Ruterne i Holbæk. I 1957 købte el-installatør Helge Sibborn fra Roskilde den gamle Hørbybåd, men da mange på den tid købte egen bil og rutebiler tog en del af de daglige passagerer mellem by og land, opgav Sibborn færgefarten og vognmand Jens Th. Nielsen, ”Hafia Rejser” overtog igen sejladsen, men indstillede året efter færgefarten og båden blev solgt som lystbåd.
Alle beklagede at der ikke var sejlads mellem Hørby og Holbæk, især kromanden på Hørby Færgekro Herluf Christensen og købmanden i Hørby E. Molsing, havde stor interesse en fortsat Færgefart. Kromand Herluf havde hørt at fisker Jens Winther Christensen fra Frederiksværk havde den gamle færge ”Vita” til salg.
Hørby færgen ved kaj i Holbæk og på fjorden
genskaber et liv fra de gode gamle dage da Holbæk var en større søfartsby
Færger på Fjorden
Færgen til Hørby
Sejlads over fjorden til Hørby på Tuse Næs begyndte allerede i middelalderen i små robåde fra skibsbroen i Holbæk. Skulle man op gennem Odsherred gik vejen videre over Lammefjorden til Kongsøre og op til Nykøbing Sj og Rørvig.
I 1700-tallet var der skriftlig aftale mellem godsejeren på Hørbygård og fæstebonden om daglige sejladser til Holbæk, og fra 1770 til 1896 var 5 færgemænd fra samme slægt, ansvarlige for den daglige sejlads over fjorden. Her blev ruten indstille og F.C. Sørensen, der boede i Gentofte købte en ældre dampbåd med navnet ”Dagmar” der afløste de to sejl- og robåde. Sejladen svarede imidlertid ikke til forventningerne og året efter blev færgefarten igen indstillet. Godsejeren på Hørbygård, Carl Holten Grevenkop Casteskiold bestilte samme år et nyt dampskib hos Burmeister & Wain i København. Skibet havde plads til 73 passagerer og fik navnet ”Hørby”. Det blev L.P. Pedersen, forpagter af kroen og købmandshandelen i Hørby, som overtog bådfarten i håb om en god forretning, og i 1913 købte han både købmandshandelen og færgefarten af godsejeren.
L.P solgte i 1943, efter mere end 40 år, færgefarten til Jens Th. Nielsen fra Hafnia Ruterne i Holbæk. I 1957 købte el-installatør Helge Sibborn fra Roskilde den gamle Hørbybåd, men da mange på den tid købte egen bil og rutebiler tog en del af de daglige passagerer mellem by og land, opgav Sibborn færgefarten og vognmand Jens Th. Nielsen, ”Hafia Rejser” overtog igen sejladsen, men indstillede året efter færgefarten og båden blev solgt som lystbåd.
Alle beklagede at der ikke var sejlads mellem Hørby og Holbæk, især kromanden på Hørby Færgekro Herluf Christensen og købmanden i Hørby E. Molsing, havde stor interesse en fortsat Færgefart. Kromand Herluf havde hørt at fisker Jens Winther Christensen fra Frederiksværk havde den gamle færge ”Vita” til salg.
Hørby færgen ved kaj i Holbæk og på fjorden
Færgen "Vita"
var bygget på Orø i 1912 hos bådbygger Harald O. Svendsen, og her havde fire brødre fra Holbæk købt "Vita" og lagt store planer for sejlads mellem Holbæk og Bognæs. Samme brødre købte et større areal ved Tornehagen, på det yderste af "Næsset", ca. 3 tdr. land, og opførte en pavillon med restaurant og åben terresse der frem til 2. verdemnskrig blev det helt store udflugtsmål for borgerne i Holbæk.
"Vita" blev solgt til fisker Hans Peter Jacobsen der sammen med kromand Frantz Gertsen i Gershøj startede sejlads mellem Roskilde –Boserup og Gershøj. Ruten i Roskilde Fjord sluttede i 1961 og blev senere solgt til Jens Winther.
"Vita" blev købt og fredag den 24. november 1967 var der indvielse af ruten mellem Hørby og Holbæk. Midt på eftermiddagen ankom "Vita" med skipper Erik Antony ved roret Holbæk havn. Ombord var bådens ejere og borgmesteren for den nye storkommune "Tuse Næs" gårdejer Arnold Sørensen. Borgmesteren i Holbæk Johan Stenstrup tog imod og de to borgmestre glædede sig over at der igen var forbindelse over fjorden på de 1800 meter, men allerede i april måned året efter kom færgefarten i krise. Kromd Herluf og købmand Molsing havde lidt betydelige tab og ønskede ikke at fortsætte sejladsen.
"Vita" blev solgt til cicilingeniør Ib Anker Andrsen, Hørby der lovede at fortsætte med ruten. Ib Anker udtalte: Jeg gør det for at bevare idyllen ved færgestedet som har stor betydning for mange mennesker på Tuse Næs.
Glæden var imidlertid igen kort, da kun få benyttede færgen over fjorden, og midt på sommeren valgte Ib Anker at nedlæge ruten og "Vita" blev lagt fast til molen i Hørby.
Fisker Jens Winther Christensen, Frederiksværk, hørte at den gamle fjorddamper var til salg og købte igen båden, men denne gang som lystbåd med hjemhavn i Frederiksværk.
Var det nu for alvor helt slut med færgefart over fjorden?
"VITA" med turister til Bognæs og som færge til Orø
Hørbybåden sejler igen "nye tider"
Nej, men det tog 54 år før der igen blev talt om færgefart over Holbæk Fjord.
Ejerne af færgekroen Lars og Trine Jørgensen satte i juni måned 2021 kroen til salg, Efter 19 år i Hørby havde de to brug for forandring, og det blev et kendt ansigt på ”Næsset” der købte stedet. Direktør Finn Fogtmann fra Kisserup Strand blev den nye ejer og begyndte en større ombygning af kroen, men hans største ønske var igen at forbinde Hørby og Holbæk med daglig færgefart, og der var ikke langt fra ide til handling. Den nye båd er bygget på det tyske værft i Kiebitzberg ved Elben vest for Berlin, er el-drevet med solfangere på taget og har plads til 12 passagerer med en overfartstid på 12 minutter.
Indvielsen af sejladsen over Holbæk Fjord fandt sted torsdag den 28. april 2022.
T.v.: Den lille fjordbåd ligger til kaj i Holbæk ved Anton Nielsens Plads tæt ved det gamle værft
T.h.: "Hørby" på vej til den lille havn ved færgekroen på "Næsset"
Færgen til Orø "Isfjordens Perle"
"Issefjorden"
Orø i den sydlige del Isefjorden har i århundrede haft forbindelse til Holbæk. Først i
små både, men i 1875 gjorde dampskibet "Møen", der dagligt sejlede mellem Nykøbing Sj.
og Holbæk, stop på Orø. Et par år senere blev "Møen", der havde plads til 170 passgerer,
afløst af "Issefjorden" bygget i Sverige
"OURØ"
I 1889 købte et nyt A/S igen et dampskib i Sverige der blev døbt "OURØ",
der efter en større ombygning fik plads til 150 gæster. Udviklingen gik stærkt
ved århundredeskiftet, og efter en ny ombygning klarede "OURØ" sejladsen
helt frem til 1926.
"Margrethe"
Her lod selskabet bygge en ny færge i Odense "Margrethe" med plads til 200
passagerer og to biler. I 1950-erne blev der bygget sommerhuse på Orø som
aldrig tidligere, og da færgen kun havde plads til to biler stiftede Holbæk Amt,
Holbæk Kommune og Orø-sogn et I/S Færgefarten Orø-Holbæk og skrev
kontrakt om en ny færge der blev bygget på Holbæk Skibs- og Bådebyggeri.
"OURØ"
Det var en stolt og glad skibsbygger Anton Nielsen på Holbæk Skibs- og Bådebyggeri
der modtog omkring 80 indbudte gæster til søsætning nr. 250, hvor færgen fik navnet
"OURØ".
Post Danmark udsendte fire frimærker med danske færger og det var med en vis
stolthed færgeselskabet fandt den 40 år gamle "Ourø" på et mærke til 4,00 kr.
Ny færge til Orø
I 1970 forlangte Søfartsstyrelsen at "OURØ" skulle indstille sejladen, da bunden næsten
var slidt op, men efter en større reparation på værftet i Holbæk fik færgen igen lov til
at sejle på fjorden. Ved årtusind skiftet pegede Søfartsstyrelsen igen på forbedringer
hvis "OURØ" skulle fortsætte sine daglige ture. Færgeselskabet anbefalede Amtet og
Holbæk kommune at udskifte færgen med en ny og større hvor skroget i jern blev
bygget på et værft i Letland, mens aptering skete på værftet i Hvide Sande på den jyske
vestkyst, Den 27. maj 2003 fik færgen navnet "Orø" og har plads til 98 passagerer og
16 personbiler.
Færgen "ORØ" indsat på ruten i 2003
Søren Wolstrup
2021
Foto:
Holbæk Stadsarkiv
Holbæk Museum
Richard Steincke
Søren Wolstrup