Acciseboden
148 Acciseboden
Lige ud til Kalundborgvej, foran plænen med Stubmøllen i baggrunden, finder vi et andet levn for fortiden, et ganske lille hus "Acciseboden, der oprindelig lå hvor byen begyndte sin bebyggelse. Helt frem til midten af 1700-tallet havde Holbæk tre acciseboder der alle lå ved indkørslen til købstaden. Den første lå i Smedelund der var vejen fra København, dernæst i Labæk og den sidstehvor Kalundborgvej møder byen og havnen. Accisen var en afgift, en slags told kan man vel også kalde på varer fra land til købstad, som bønderne måtte betale for at sælge deres varer i byerne. "Posekikkeren", som vagten blev kaldt, sikrede at bønnerne alle betalte den fastsatte afgift til kongen og købstaden.

Acciseboden ved Kalundborgvej lå sammen med andre mindre huse, tæt op af hotel Isefjord, men da kongen i 1851 ophævede afgift til kongen, blev boden solgt til nedrivning, men købt af grundlæggeren af Hotel Isefjord (1852) mægler Busch, der genopførte det lille hus i sin baghave ud mod Landlyststien og blev bolig for hotellets havemand. Senere overtog den lokale turistforening huset til udlejning for turister.

I forbindelse med en større omlægning af bymidten (1970-1974) med en ny jernbane- og rutebilstation samt ny vejføring fra Sorø-Ringsted, blev den gamle badmintonhal (fra1938) og acciseboden dømt til nedrivning. Holbæk Turistforening og Lions Club påtog sig opgaven for acciseboden der blev nedtaget sten for sten og lagt i depot til man fandt sted for pet egnet sted for placering af byens sidste "toldsted".

I 1975 genopførte Holbæk kommune acciseboden i Strandparken lige ud mod Kalundborgvej med Stubmøllen i sin "baghave". Her fik stadsgartneren sit kontor, men i 2009 overtog hotel Sidesporet den gamle accisebod, istandsatte og nyindrettede huset, der nu medregnes i hotellets værelsesafdeling.

Som et minde fra tiden nær bymidten fandt man ved samme lejlighed det gamle gadeskilt Møllestræde frem og satte det på vest gavlen af acciseboden, der viser nedad trappen i retning mod Stubmøllen.

Tekst og foto
Søren Wolstrup