Anders Larsen
En gårdmandssøn fra den anden side af Holbæk Fjord, født i Uglerup på den lille halvø Tuse Næs i 1852. Anders voksede op på en gammel fæstegård, hvor faderen Lars Jensen var gårdmand, og den gang var det skik og brug at sønnen fik sit efternavn efter faderens fornavn.
Den unge Anders gik syv år i skole, og det måtte være nok når den unge dreng alligevel skulle blive ved landbruget. Det skulle imidlertid blive anderledes. Efter få år "i marken" rejste Anders ud i den vide verden, dog kun på den anden side af fjorden til "storbyen" Holbæk, Her åbnede han en mindre købmandsbutik i Nygade nr. 7. To år senere i 1882 tog Anders Hørby-båden tilbage til Tuse Næs for at hente sin udkårne Birthe Marie.
I deførste år lagde Anders og Birthe alle kræfter i forretningen, men det varede ikke længe før den unge købmand blandede sig i byens udvikling, eller mangel på samme, som han sagde, og da den unge Larsen i 1885 solgte sin forretning i Nygade til Julius Mortensen der var født og opvokset i Ringsted, fik Anders betydeligt mere tid til sin helt store interesse, det politiske arbejde i Holbæk. I offentlige forsamlinger udtalte Anders Larsen sig om byrådets manglende interesse for forandring og fornyelse, og at byrådets medlemmer der bestod af de rige købmænd og virksomheds ejere burde udskiftes. Sammen med flere utilfredse venstrefolk dannede han i 1887 en ny forening hvor der skulle være plads til alle der ikke støttede det regerende højreparti. Foreningen kom til at hedde: Frisindet vælgerforening.
Julius Mortensen havde lært kolonialbranchen i Næstved og efter få år i Nygade byggede J.M. en stor 3-etages ejendom med facade til Bysøstræde der lå parallel til Nygade. Her startede Julius en større engrosforretning med korn- og foderstoffer, kafferisteri og vinimport, og solgte sine varer til forretninger over det meste af Sjælland.
Efter forretningsoverdragelsen fandt Anders og Julius overraskende sammen i det politiske arbejde. Julius meldte sig ind i den nystiftede Frisindet Vælgerforening og nu var det nye parti, måske en bevægelse, klar til angreb på det "gamle byråd".
Ved byrådsvalget i 1894 fik Frisindet Vælgerforening valgt to medlemmer til byrådet, Anders Larsen og købmand Julius Mortensen og netop de to kom på flere områder til at ændre på byens udvikling.
Det helt store samtale emne i Holbæk var da Anders Larsen og Julius Mortensen i slutningen af 1890-erne gik sammen med manufakturhandler Carl Reffs fra Damernes Magasin på Ahlgade, og dannede et konsortium, med det ene formål at købe jord lige øst for bymidten med en klar forventning om byfornyelse og byudvikling. Carl Reffs havde overtaget landets ældste tøjforretning efter købmand W.R. Tidemand, og var den tids største købmand med filialer i 14 sjællandske byer. Carl var medlem af Holbæk Byråd fra 1897 til 1903 for partiet Højre, men det var ingen hindring når samarbejdet drejede sig om gode forretninger. Et flertal i byrådet havde nedstemt et forslag fra Anders Larsen om køb af jorden lige øst for Markedspladsen, men så købte konsortiet jorden lige for næsen af byrådet, der herefter fik tilbudt arealet til købsprisen, men afslog. Få år senere skulle den nye kommuneskole, Østre Skole, bygges lige øst for Markedspladsen, og nu måtte kommunen købe arealet til en helt anden pris.
Resten af arealet udstykkede konsortiet til et helt nyt villakvarter, med gadenavne som: Seidelinsvej, Tidemandsvej, Smitsvej, Borchsvej og Chr. Hansensvej, alle efter tidligere større købmænd i byen.
Grosserer Manufakturhandler
Julius Mortensen Carl Reffs
I 1905 var der splittelse i landets største parti Venstre, og de mest utilfredse startede et ny parti Det radikale Venstre. I Holbæk tilsluttede De Frisindede sig det nye parti og samtidig stod Anders Larsen i spidsen for en ny lokal avis der fik navnet:
Holbæk Amts Venstreblad.
I 1907 dannede Anders Larsen og Julius Mortensen et nyt konsortium A/S Stormøllegård der opkøbte Stormøllegårdens frie arealer i den østlige del af byen. Som man sagde dengang: Anders havde ideerne, mens Julius havde pengene. Formålet
var ganske enkelt, at udstykke byggegrunde af en størrelse der endnu ikke var set i Holbæk og med en helt unik udsigt over fjorden.
Anders Larsen og Julius Mortensen var blandt de første der byggede på de nye grunde. Anders Larsen byggede i 1912 lidt tilbage fra fjorden på den grund der i dag hedder Bakkekammen 23, og mange mener det er Holbæks smukkeste villa. Julius opførte i 1917 Holbæks største private bolig (370 m2) nærmest fjorden, på den høje skrænt med en sjælden smuk udsigt ned til vandet, i dag Bakkekammen 40.
Anders Larsens store villa nærmest et palæ på områdets næststørste grund
Bakkekammen 23 2015 Bakkekammen 40 2015
I 1913-14 blev Holbæk garnisonsby med hele to kaserner, og vejene omkring det hidtil største byggeri i byen kom senere til at hedde Anders Larsensvej og Carl Reffsvej, så nu var ingen i tvivl om hvem der på den tid stod for byudvikling og
byfornyelse.
Havnen – den største arbejdsplads
Anders Larsen så store muligheder i Holbæk som havneby. Dybt inde i Isefjorden, midt på Sjælland var det oplagt at anlægge en moderne trafikhavn øst for den gamle træskibs- og fiskerihavn. Vi får jo kunder fra alle fire verdenshjørner, og med Holbæks placering med vand midt på Sjælland, så har byen alle muligheder for en driftig erhvervshavn. Det lykkedes Anders Larsen at overbevise byrådet om byens muligheder med en ny erhvervshavn, og han fandt på et nyt slagord for sin by".
"Holbæk – Sjællands centrale havneby".
Interessant er det, da en kreds af byens virksomhedsejere og ledere i 1932 stiftede Holbæk Erhvervsråd, landets første, var alle rådets medlemmer enige om at benytte Anders Larsens slogan, Holbæk – Sjællands centrale havneby. Erhvervsrådet
fik tegnet et Sjællandskort med Holbæk i midten, hvor en kulkran rejser sig op mod himlen. Dette logo og slogan brugte erhvervsrådet i mere end 60 år.
Antallet af dampskibe i Holbæk steg år for år, og havnen blev et kæmpe aktiv for byen. I 1930 og til tiden op til 2. verdenskrig, anløb der hvert år mellem 600 og 700 handelsskibe, og dagbladet Politikken skrev: Bliver Holbæk Sjællands største havn uden for hovedstaden?
Blev aldrig borgmester
Byrådet blev, som i alle danske købsstæder, ledet af en kongevalgt borgmester, men Folketinget og Landstinget vedtog at købstædernes "førstemænd" fra 1919 skulle vælges blandt byrådet medlemmer. Ved valget den 30. marts fik byrådets følgendesammensætning:
Socialdemokratiet 6 mandater
Detradikale Venstre 3 mandater
Højre, de konservative 4 mandater
Venstre 2 mandater
Den sidste kongeudnævnte borgmester, Edvard Flemmer døde i februar måned, og byrådet konstituerede den radikale Anders Larsen som formand for rådet altså som borgmester. Alle ventede at netop han skulle blive Holbæk første folkevalgte borgmester. Mere end nogen anden havde Anders Larsen stået for den demokratiske udvikling i byen og haft en betydelig andel i Holbæks vækst og udvikling, og Anders havde vel selv en forventning om at pilen ville pege mod ham som byens
politiske leder. Men sådan skulle det ikke gå.
Socialdemokraterne ønskede at opstille sin egen kandidat, den kun 37 årige typograf Alfred Hansen. De konservative og Venstre kunne ikke støtte Anders Larsen og opstillede den konservative dr. Claus Schou. Afstemningen endte med 6 stemmer til Alfred Hansen og 6 stemmer dr. Schou, de radikale medlemmer stemte blankt. Det skete tre gange, og efter valgloven skal der herefter trækkes lod mellem de to der hver fik 6 stemmer. Her var det Alfred Hansens navn der kom på af "hatten". Den første folkevalgte borgmester i Holbæk blev altså valgt på lodtrækning, en post Alfred Hansen beholdt i 35 år, og han er blandt de længst siddende borgmestre i kongeriget.
Et årr efter den 15. april 1920, tog Anders Larsen efter 25 år i byrådet sin afsked som byrådsmedlem. De voksende krav og arbejdsbyrder samt et svigtende helbred tvang ham til at stoppe sin politiske gerning. Anders døde den 18. december 1926 i sit hjem på Bakkekammen.
De radikale vælgerforeninger i Nordvestsjælland rejste herefter et mindesmærke, en obelisk, udfor Munkholmvej 119 til ære for købmanden og politikeren Anders Larsen med teksten:
vennesind borgersind samfundssind
Søren Wolstrup
Fotos:
Holbæk Stadsarkiv