vi går tæt på
HOLBÆK Erhvervshavn
før lukketid
Trods 1. verdenskrig (1914-1918) steg antallet af skibe i Holbæk havn fra 278 til 314, og
efter krigen blev der endnu større handelen over Holbæk Havn. Nok havde Holbæk en havn
fra midten af 1800-tallet, men forholdende var langt fra tilfredsstillende. Der var slet ikke
plads ved bolværket til de større skibe, og blev der ikke gjort noget ville handelsskibene
søge andre havne på Sjælland.
Gammel havn fra 1800-tallet Ny havn med tre jernbanespor
Købmand og det radikale byrådsmedlem Anders Larsen gjorde flere gange opmærksom på
nødvendigheden af en ny og større havn, hvis Holbæk skal klare sig i konkurrencen mod
andre sjællandske havne, og nævnte især Kalundborg. Vi ligger midt på Sjælland og har
alligevel en havn så hvorfor ikke anlægge en ny havn og reklamere med:
HOLBÆK – Sjællands centrale havneby.
I august 1918 vedtog Holbæk Byråd en helt ny trafikhavn øst for den gamle havn. Den nye
kaj blev 215 meter lang med en vanddybde på 18 fod (5,65 m). Der blev anlagt en 22 m
bred kajgade med tre jernbanespor der fik forbindelse til den allerede anlagte havnebane
mellem gammel havn og Holbæk Station. Den opgravede jord, for at skabe den nødvendige
vanddybde til de større skibe, blev lagt bag kajgaden til et erhvervsareal på 21.500 m2 for
større pakhuse, siloer og kornlagre. Bag arealerne anlagde man en ny gade "Parallelvej"
med et 16.000 m2 stort areal til fabrikker, industri- og handelsvirksomheder.
Der var store forventninger til den nye havn, men da byrådet offentliggjorde de samlede
udgifter på lige ved 1,8 mio. kr. mente mange borgere det var for meget at gøre ud af
havneområdet. Beløbet var det hidtil største anlægsarbejde kommunen havde igangsat,
men det hjalp en del da Øernes Andelsfoderstofforretning hurtigt etablerede sig som den
første virksomhed på havnen, og der kom hurtigt flere lejere: Holbæk Kulkompagni,
Dansk Andels Gødningsforretning, Handelskompagniet, Holbæk Trælasthandel, Danish
Agro og købmand Steenstrup med firmaet Holbæk Korn, senere Nordvestsjællands Korn
og sidst under navnet Superfos.
Holbæk havn – midt på Sjælland – rådede nu over to havne. Den gamle havn til mindre
skibe og den nye erhvervshavn til tidens større skibe og med gode muligheder for udvidelse.
I juni 1920 kom det første skib, ”Rosenberg” til erhvervshavnen. Antallet af indgåede
skibe i gammel havn var i 1915, 341 skibe, men i 1923, kom 588 skibe til den nye
erhvervshavn. Der var travlt hele året, og dampskibe lå ofte flere dage på fjorden og
ventede på kajplads. Det gav stor utilfredshed hos de lokale handelsvirksomheder,
og rederierne, hvilket gjorde stort indtryk på byrådets medlemmer.
Byrådet handlede hurtigt.
19. februar 1924 vedtog et enigt byråd, at udvide det nye kajanlæg med 100 meter mod
øst og den moderne trafikhavn havde nu en samlet længde på 315 meter med store arealer
til nye erhvervsvirksomheder. Fuldt lastede fragtskibe på 3000 tons kunne nu gå til kaj.
Korn- og foderstofforretningerne havde stigende omsætning, og de nye erhvervsarealer
blev hurtigt lejet ud. Efter havneudvidelsen kom der i 1925: 624 skibe med 118.779 ton,
i 1931: 954 dampskibe med 158,731 ton og i 1936: 767 skibe med i alt 119,865 ton.
Havnen et kæmpeaktiv for byen.
I 1934 anlagde Det danske Petroleums Aktieselskab (DDPA) et større benzindepot tæt på lystbådehavnen der tilhørte Holbæk Sejlklub. Flere byrådsmedlemmer nævnte at når
trafikhavnen igen skal udvides må der længere mod øst anlægges en større og bedre havn
til de mange lokale lystsejlere og det stigende antal gæstesejlere.
DDPAs store benzin-tankanlæg fra 1934, tæt ved den gamle
lystbådehavn, og havnebanen fra Holbæk Station til gammel havn.
I anledning af havneudvidelsen og den øgede skibstrafik til Holbæk,
skrev Berlingske Tidende i 1938:
Vil Holbæk havn blive den største i hovedstadens nærhed?
Holbæk Erhvervsråd Danmarks ældste
Holbæk Erhvervsråd blev oprettet i 1932, for øvrigt Danmarks ældste, og i 1939 åbnede landets første erhvervs- og turistkontor i Nygade. Erhvervschefen så straks reklameværdien i den aktive havn, og erhvervsrådet vedtog at markedsføre Holbæk som havneby. I den forbindelse var det
helt oplagt at benytte det tidligere radikale byrådsmedlem, købmand Anders Larsens slogan fra 1915:
Holbæk – Sjællands centrale havneby.
Direktør, konsul, Aage Beyer fra virksomheden Hotaco og medlem af erhvervsrådets forretningsudvalg fik tegnet et sjællandskort med Holbæk i centrum og en kulkran der
rejser sig højt over Sjælland. Et logo erhvervskontoret brugte i næsten 50 år.
Den store havneudvidelse
Gennem årtier voksede skibsfarten, flere og større skibe fandt vej ned gennem Isefjorden, og
i midten af 1970-erne blev det alvor med en udvidelse af erhvervshavnen. I havneudvalget var
der enighed om at de større skibe, krævede en uddybning af sejlrende og havn, og efter flere
års drøftelser og vanskelige forhandlinger med Holbæk Sejlklub, vedtog byrådet at forlænge havnekajen mod øst, og afslutte med en 100 meter lang mole/kaj mod nord. Holbæk Sejlklubs lystbådehavn blev nedlagt og brugt som deponi for slam fra sejlrende og en dybere havn.
Den nye nordlige havnekaj og deponiet blev hurtigt udlejet til Jans Produkthandel der havde kontrakter for afhentning af jern og metal fra det meste af Sjælland. Jan fik senere den store
opgave at skrotte de gamle S-tog fra Københavns nærbane, som i skibe fra rederiet Rousing
blev sejlet til firmaet H. J. Hansen i Odense. Havneudvidelsen kostede lidt over 10 mio. kr.
Jans produkthandel fik hver uge besøg af skibe fra rederiet
Rousing der sejlede skrottet til firmaet H.J. Hansen i Odense
Holbæk Marina i Dragerup
Efter nedlæggelse af lystbådehavnen indgik kommunen en aftale med Holbæk Sejlklub om
en ny og langt større havn ved Dragerup øst for byen. Der blev brugt flere mio. kr. og Holbæk Sejlklub flyttede til den nye og moderne lystbådehav Holbæk Marina, der stadig er blandt de
største fritidshavne i Isefjorden.
En kreds blandt sejlklubbens ældste medlemmer krævede fortsat en havn tæt på byen, og efter
lange og besværlige forhandlinger, som alle kaldte”havnekrigen”, brugte kommunen lige
ved en million kroner på en lille ny anlagt bådehavn øst for erhvervshavnen.
Der blev ingen tabere i havnekrigen. Holbæk Kommune fik nedlagt den gamle lystbådehavn,
fik sin udvidelse af erhvervshavnen, og Holbæk Bådelaug fik sin havn tæt på byen.
Sejlklubbens gamle lystbådehavn Bådelaugets nye redskabsskure
der blev oplagsplads for Jans skrot. ved den lille nye bådehavn.
Hele året var der travlt i erhvervshavnen
DDPA-ESSO nedlægges
Med havneudvidelsen i begyndelsen af 1980-erne blev (DDPA-ESSO) tankanlægget
nedlagt og fjernet, og Stårup Fodercentral, Højby Sj. (i dag Sjællands Pelsdyrfoder)
byggede et større frysehus til fiskeaffald fra Norge, Færøerne, Island og Canada,
som indgik i produktionen af minkfoder og solgt til minkavlere på Sjælland. På den tid
havde Holbæk Svineslagteri stort behov for frysekapacitet og Stårup Fodercentral solgte
frysehuset til direktør Bent Thomsen fra slagteriet, som senere solgte til holbækkeren
Erik Ebdrup. I dag ejer Palle Larsen Ejendomme ApS frysehuset, der er udlejet til
fitnesscentret, Go2fitness, og til BOXEN, der benyttes til større arrangementer og koncerter.
Ammoniak-tankene på Holbæk Havn nedlægges
Erhvervshavnes udvidelse, med mulighed for bebyggelse tæt på de kendte ammoniak-tanke,
gav omgående store protester fra A/S Ammonia der leverede flydende næringsstoffer til de
sjællandske landmænd. Tankanlægget blev opført i begyndelse af 1960-erne og godkendt i
alle led, men på grund af havneudvidelsen og den forventede nære bebyggelse, var det ikke
muligt at opfylde de stillede sikkerhedskrav og tankene blev fjernet i 1994. Her byggede
samme Bent Thomsen fra slagteriet et større frysehus, men solgte i 1998 til holbækkeren
Erik Ebdrup der i 2008 solgte til Palle Larsen ejendomme. I 2011 købte Fonden Sidesporet,
der ejer hotel Sidesporet på Kalundborgvej det tomme frysehus, og indrettede efter en større ombygning "Kulturbiografen Frysehuset", der viste sine første film den 12.12. 2012.
Øst for Krags Brygge ved Filmtorvet ligger Kulturbiografen Frysehuse der
med sine fire sale og 456 pladser er Nordvestsjællands største biograf
Katedralen brænder
ilden påsat
Allerede i 1994 blev den første af de to ældste lager- og pakhusbygninger nedrevet.
Begge var tegnet af den kendte Holbæk-arkitekt Vilhelm Olsen, og opført til købmand
Fr. Steenstrup Holbæk Korn og Østifternes Andelsselskab, og er beskrevet som de
fornemste symboler fra Holbæks storhedstid som Sjællands centrale havneby.
En tidlig lørdag morgen i juli måned 2000 lød meldingen på brand i havnens største
pakhus der på grund af sin form blev kaldt Katedralen. Flammer og røg kunne ses langs
hele Holbæk Fjord, og trods slukningstog fra flere Falk-stationer var bygningen ikke til
at redde. De nærmere undersøgelser viste ildsteder flere steder i bygningen, og der var
ingen tvivl om den omfattende brand var påsat. Katedralen var tidligere udpeget som
bevaringsværdig, men skaderne var så store at det ikke medførte krav om genopbygning,
og trods protester valgte kommunen at nedrive havnens største lagerbygning.
Erhvervshavnens største lagerbygning, i daglig tale "Katedralen",
fik efter den omfattende brand så store skader, at kommunen valgte
at nedrive den næsten 80 årige gamle bygning.
På vej mod lukketid
Ved årtusinde skiftet var skibsfarten på havnen faldet en del, og med færre skibe ved kaj
falder indtægterne udtalte den radikale borgmester Jørn Sørensen, Et flertal i Holbæk
byråd overvejede alvorligt at nedlægge byens største arbejdsplads. Borgmesteren havde
nærlæst en analyse om de danske provinshavne, som forudså at de fleste ikke havde
nogen fremtid, og analysen lagde op til lukning af de fleste provinshavne. Borgmesteren
havde samme mening. Havneudvalgets formand, den konservative Erik Fallesen, havde
dog en anden opfattelse. Det bliver et stort tab for byen med mange tabte arbejdspladser.
Efter store og meget skarpe debatter vedtog Holbæk byråd, den 20. juni 2001 helt at
afvikle erhvervshavnen, og borgmesteren betragtede det som en historisk begivenhed der
gjorde plads til et spændende by- og centeromåde. Forvaltningen udarbejdede forslag
til bebyggelse ved den gamle kajgade der fik navnet "Krags Brygge". Med den beslutning
flyttede flere virksomheder af egen fri vilje fra Holbæk havn og pakhuse blev revet ned.
De sidste lejemål, Hol Ship (Holbæk Shipping) og H.J. Hansens Skrot (Jans Produkthandel)
blev opsagt. Hol Ship flyttede til Køge og Jans Produkthandel udenfor byen.
Den sidste bygning dlg-siloen blev revet ned, men det tog flere uger at
få ”banket” det 42 meter høje massive ”tårn” til jorden
I juni måned 2014 fik erhvervshavnen besøg af de
sidste handelsskibe og skibstrafikken på
Holbæk havn var nu kun historie
Det nye havneområde
Flere arkitektfirmaer blev indbudt til forslag for en
helhedsplan for området ved den tidligere erhvervshavn,
og den 19. juni 2002 vedtog byrådet lokalplan (1:22) der
dannede rammen om et attraktivt byområde.
Kommunen kontaktede flere udviklingsselskaber, og den gamle
kajgade hvor man tidligere så rullende kraner, togvogne,
lastvognstog og travle havnearbejdere, blev med sit nye navn
”Krags Brygge”, til en 500 meter lang moderne havnepromenade
med højhuse til boliger, kontorer og plejeboliger. Det 17 etagers
høje Fjordtårn med 60 lejligheder, er med sine 57 meter Nordvestsjællands
højeste bygning, og kan vel kaldes for Holbæks ny vartegn. ”Tårnet” er opført
af pensionsselskabet A.P. Pension og tegnet af arkitektfirmaet Juul & Frost.
Som afslutning på den nye promenade,
Krags Brygge, er der mod vest over
Havnekanalen anlagt en syv meter bred gang- og cykelbro
Bystrand og grønt område
Borgmester Jørn Sørensen solgte havnekontoret og de offentlige toiletter til entreprenør
John Christensen som byggede en restaurant lige i vandkanten, vel nok landets bedst
beliggende ved by, fjord og strand, i dag Jensens Bøfhus. Borgmesteren brugte alle
pengene til en 170 meter lang ”Bystrand” i forlængelse af Blegstrædehagen.
Øst for stranden ved indsejling til Krags Brygge står et tidligere fortøjningsanker,
fra den tid hvor skibene lå på fjorden før de lagde til kaj i havnen.
Bystrand og anker ved indsejlingen til Krags Brygge
Ny Hage
Deponi af slam fra oprensning af havnene i Holbæk, Hørby og Orø blev fortsat lagt
nord for Filmtorvet og Kulturbiografen. Over det våde slam blev der lagt brokker,
sten og jord, og her opstod tanken om en havnepark.
Holbæk Byråd vedtog at den ca. 5 tdr. land store halvø omdannes til et rekreativt
område for leg, fysisk aktivitet og hygge. Efter planen får det nye parkområde navnet
Ny Hage og indrettes med naturlegeplads, bålplads og pileskov. Et mindre klitlandskab
med en højbakke som afskærmning for vind kan benyttes som tilskuerplads for sandsport
og teateraktivitet.
Det maritime håndværk
Kystliv Holbæk
Fritid, fællesskab og læring
Fra Krags Brygge over Kanalbroen på vej mod
Holbæk Bystrand ligger Kystliv Holbæk hvor der
bygges joller og små sejlbåde fra tiden med de
mange fiskere på fjorden. Her sys sejl og slås
tov der viser en del af vores maritime historie.
Nationalmuseets værft
I hallen nærmest fjorden har Nationalmuseet sit
værft, hvor flere af museets historiske fartøjer
restaureres og vedligeholdes.
Begge haller fortæller om vor sejlskibskultur og er et besøg værd.
Med penge fra A. P. Møller fonden er
Nationalmuseets galease Anna Møller
total renoveret på museets eget værft i Holbæk
og ligger nu fast ved Krags Brygge
Kystliv Holbæk arbejder med den lokale maritime
kulturhistorie, hvor centret bygger den traditionelle
"Isefjordsjolle” og sejler på fjorden med de små
fiskejoller. I samarbejde med skoler holder Kystliv
Holbæk kurser i sejllads, om det gamle maritime
håndværk og gennem læring og fællesskab sikrer
centret historien om Holbæk som tidligere søfarts by.
Der er stadig træskibe i gammel havn, og ved
promenaden Krags Brygge ligger Nationalmuseet
med sine velbevarede træskibe, og private
skibsejere med deres kæreste eje.
Kommer du sejlende ned gennem Isefjorden forbi
Orø til Holbæk, eller står på Tuse Næs på den anden
side af Holbæk Fjord og ser over mod byen,
var der så lige nogen der sagde:
Holbæk -en lille by i provinsen
Søren Wolstrup
2022
Foto: Holbæk Stadsarkiv
Holbæk Museum
Nationalmuseet
Kystliv Holbæk
Holbæk Amts Venstreblad
Holbæk Kommune
Sidesporet
Søren Wolstrup