John Petersen, 13. juli 1941 – 4. februar 2015.

Lone Petersen (født Nielsen), 13. juli 1942 – 14. juli 2024.

Hvis kærlighed kunne have reddet jer, havde I levet for evigt❣

Familie

Søn af Villy Tage (Mussi) og Tove Petersen. Lillebror til Jytte, storebror til Bent og Marianne (Tutter). Gift med Lone, som var datter af Alfred og Ulla Nielsen. Forældre til Helen og Linda. Svigerforældre til Jan og Dan. Bedsteforældre til Thomas, Josefine og James.

John opvoksede i Klokkerhøjen nr. 13 i København.
Lone opvoksede i nabokarréen Gravervænget 19.
De blev kærester da de var hhv. 13 og 14 år. Og, som den skarpe læser allerede har opdaget, havde de fødselsdag den samme dag.

Uddannelse

John blev uddannet finmekaniker og korporal/befalingsmand. Lone blev uddannet lægesekretær og tog senere DK1 og DK2, hvilket svarer til kommunomuddannelsen.

Karriere

John var værkfører, leder, direktør mv. ved bl.a. følgende virksomheder: Eskofot, Lüth, Rex Rotary, Merkante. Lone arbejdede i en bank, hos en øjenlæge og i et forsikringsselskab. Derudover var hun i mange år ansat som kontorfuldmægtig i Birkebo i Bystævneparken, samt på psykiatrisk plejecenter Holme, hvor hun sluttede sin karriere.

Efterskrift

FAR, står der øverst på stenen. Det er ikke meget, men John ønskede ikke alt dette – faktisk slet ikke noget. Han ville ikke have, at vi skulle have ulejlighed med at passe hans grav. Alligevel synes nogle af os, at det er vigtigt at have et sted, vi kan komme og mindes. Mindes den fantastiske mand, som John var.
Vi er overbevist om, at John har tilgivet os, fra sin himmel.

MOR står der nu, nedenunder FAR og de to sammensmeltede hjerter, som symboliserer deres kærlighed gennem hele livet. Lone ønskede at ligge ved siden af sin højt elskede mand.

Lone siger "John var Pateren" og det passer egentligt meget godt på John. Han var familiefaderen, som alle gik til, når der var brug for hjælp.

John gik ud af 7. klasse. Ikke fordi han ikke gad at gå i skole og lære, for han efterstræbte læring hele sit liv. Men sådan var tiden dengang. John måtte ud at tjene penge. Men dette på trods, formåede John at skabe sig en lang karriere. John arbejdede i mange år som leder, inden for kopimaskinebranchen. Men selvom han var lederen, var det ofte ham, som blev tilkaldt, når en maskine ikke ville makke ret. Så smøgede han skjorteærmerne op, og fik hænderne i maskinen. Og det skete kun yderst sjældent, at det ikke lykkedes John at fixe problemet.
John var også meget kreativ. Han og Lone købte en vaskemaskine, som 15 år senere bestod af flere kopimaskindele end vaskemaskindele.

Lone tilpassede sin karriere, så hun kunne være der, for os døtre. Så i mange år arbejdede hun om aftenen. Lone gik meget op i sit udseende og var altid fin i tøjet og med flot makeup. Efter Johns død, følte Lone sig ensom i sin dagligdag. Men hun tog tyren for hornene og kontaktede naboen, for at høre, om hun måtte være med i den biografklub, som naboen havde stiftet. Det var grænseoverskridende fortalte Lone, men hun gjorde det og havde mange gode biografture sammen med de øvrige damer. Lone var i det hele taget en sej kvinde. Ofte skulle hun lokkes lidt, men så sprang hun også ud i både kano og kajak, tog med på rejse til Egypten blot et halvt års tid efter hun mistede John, og var med på tur til datterens svigerfamilie i Jylland. Derudover kørte hun, de sidste små 10 år, turen til Lolland – ca. 2 timer hver vej – næsten hver anden weekend. Jo, hun havde skam ben i næsen!

Lone og John prioriterede at rejse, og havde de sidste mange år et ”fast” værelse på hotel Rocka Mare på Gran Canaria, hvor de var 2 gange om året. Derudover har de været i utrolig mange andre lande, herunder Japan og Rusland. De havde et dejligt sommerhus lidt uden for Nykøbing Sjælland, hvor de tilbragte hele sommeren og fik nogle gode venner i deres sommerhusnaboer. Man kan godt kalde Lone og John for livsnydere - de greb det gode livet havde at byde på og bevarede et positivt livssyn, trods de helbredsmæssige udfordringer, som stødte til undervejs gennem livet.