Bisættelse.
Hørsholms Kirkegårdskapel
Fredag d. 28.07.23 kl. 13.00

Jon Mikkelsen 19.12.1943 – 13.07.2023 (79 år)
Jeg ved, at vi skal miste det hele,
at sandet er løst og at tiden er lånt, og at sorgens sekunder er lange
I det korte menneskeliv.
Men af alt, hvad jeg havde at miste, Vil jeg nødigst undvære dig…
 
Sådan lyder uddrag fra et digt om at miste. Digtet beskriver meget fint, tabet af et elsket menneske…
Du, Annette, var Jons store kærlighed. Du fortæller, hvordan I mødte hinanden på gymnasiet i Hillerød, og at I har været sammen i mere end 60 år. Det er et langt liv sammen, hvor I har fulgtes ad og været hinandens livsvidner. I har suppleret hinanden godt og I har været stærke sammen i medgang og modgang.

Det har særligt været det sidste halve år, hvor I har oplevet Jon svagere og svækket fysisk. Annette, du fortæller, hvordan du hjalp Jon til rette i sengen med puden, og i det rolige øjeblik døde han, imens du var hos ham…

Jon Mikkelsen blev 79 år

Teksten som jeg læste fra alteret før, beskriver, hvordan vi har følgeskab med Gud igennem vores liv. Gud beskrives som en hyrde, der leder os
til det stille vand og til de grønne enge. Og selv når livet kan være svært og ufremkommeligt, når vi går igennem mørke dale, så er budskabet: At Gud vil være med os og følge os i de svære livssituationer, som menneskelivet også rummer…

På samme måde har du, Annette, og Jon fulgtes med hinanden. I har haft en livsrejse sammen igennem grønne enge og mørke dale. En rejse båret af kærlighed…

I vores samtale kommer vi også langt omkring, når I fortæller om Jons livsrejse…

Jons liv kan kort beskrives med følgende ord: Arbejdsdreng på forældrenes gård, iværksætter, politiker, virksomhedsleder og familiemenneske…

Jon var dygtig til matematik og det førte ham til IT-verdenen suppleret med økonomistudier. Jon blev opslugt af denne lidt nørdede verden, hvor han boltrede sig i at kode avancerede programmer til effektivisering af den offentlige sektor, kodebrydning for forsvaret og klargøring af Danmarks første IBM-computer.

Som ung nyuddannet programmør udviklede Jon, som sin første opgave, det danske CPR-nummer system, som fortsat anvendes.

Jon prøvede også at være politiker. Det var ikke ham. For megen snak og for lidt handling. Det lykkedes dog Jon at få indført lys på cykelstien i Smørumnedre til gavn for Jeannette og Lars.

Efter en MBA fra Oxford Universitet, fokuserede Jon mere på anvendelsen af IT, og det førte til etablering af en IT-outsourcing virksomhed sammen med et par kolleger. Det var Danmarks første af den art.

Jon havde ledende positioner i mere end 30 år – de sidste ti i IBM.

Jon vil blive mindet som en innovativ og dygtig forretningsmand, der prægede den danske IT-verden. Et menneske, der så muligheder på sin livsrejse…

Jon var også et familiemenneske…

I fortæller med et smil, at Jons planlægningsevner som programmør også viste sig i familiesammenhæng, idet Jeannette og Lars er født på samme dato med et års mellem rum +/- en ½ time.

I beskriver ham som en kærlig far. En far, der altid har støttet jer og hjulpet jer, når I havde brug for det. Han kunne godt give udtryk for, hvad han synes, at I skulle i livet, men han gav jer også plads til, at I kunne træffe jeres egne beslutninger og finde jeres egne veje i livet…

Han har givet jer tryghed, stabilitet og sikkerhed – og kærlighed.

Det var vigtigt for Jon, at sikre gode rammer for jer. At I kom godt på vej med gode uddannelser og at I kom til at opleve verden…

Han har ønsket et godt liv for jer med grønne enge og det stille vand (for nu at bruge ordene fra salmernes Bog). Et liv I kunne glæde jer over og nyde…

Jon var en livsnyder, der elskede særlige oplevelser og gode rejser sammen med jer. I har været i USA og I har været på golfrejser…

Der var stil over Jon, siger I. Han var til det klassiske og til kvalitet. I beskriver ham som ordentlig. Og som et meget rart og nærværende menneske…

Jon elskede sin familie. Jeannette og Lars, svigerbørn, børnebørn og oldebarnet. Og han elskede dig, Annette. Du var Jons store kærlighed…

I var hinandens livsfordobler. Engang imellem er 1 + 1 ikke 2, men så uendelig meget mere…

At miste en ægtefælle efter mange års ægteskab kan opleves som at miste en stor del af sig selv…

---

I opstandelsens lys ser vi dem, vi har mistet. Alt det, vi delte og alt det, vi savner – den gave, de var. I opstandelsens lys lever de videre i vores erindringer og her skal vi mødes igen og igen, og her vil de fortsat leve med i vores liv. Det beskrives meget fint i det digt, som jeg indledte

med. Det fortsætter sådan her:

Jeg tror, du er taget tilbage til det, som vi udspringer fra. Men du lever i min erindring,

og her skal vi mødes igen og igen. Og dit lysende liv vil med tiden kalde mig tilbage til mit

Når vi mister et menneske – en ægtefælle, en far, en svigerfar, en morfar og farfar - et kært familiemedlem og en god ven, så kan vi opleve at miste følgeskab med et menneske, som vi har fulgtes med og fået historie med og det er forbundet med sorg og savn.

I erindringen om dem, vi har mistet: Alt det, de har sagt og gjort: deres berøring, deres hjerteslag, deres tårer, deres glæde og latter – er de med i vores liv. I en sådan grad, at vi kan fyldes af taknemmelighed over alt det vi fik: Fællesskab og følgeskab – en livsrejse sammen, der har beriget vores liv ….


I teksten, som jeg læste fra alteret står der:

Godhed og troskab følger mig,

så længe jeg lever,

og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dag.

Det er udtryk for en dyb fortrøstning. For når vi mister et menneske, så kan det opleves som at gå igennem mørkets dal. Da er det en trøst, at Gud er med os i det liv, vi lever…

Salmen udtrykker ikke en overfladisk glæde eller et overfladisk velbehag, men udtrykker en dyb fortrøstning til, at selv når livet forandrer sig, så vil Gud aldrig slippe os. Vi har fællesskab og følgeskab med ham både i livet og i døden…

Det giver os håb – et håb om, at Gud vil føre jer ud i livet og der vil komme nye dage…

Det giver os håb om, at Gud vil følge Jon. Gud, bær Jon ind i din evighed. AMEN

Kærlig hilsen

Mona Høgh, Sognepræst i Humlebæk Kirke

Tekst læst fra alteret:

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage. AMEN

Salme 23 i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente…

Æret være hans minde

– i hjertet gemt – aldrig glemt

Annette, Jeannette, Lars, Preben, Jeanette, Karoline, Mathias, Christian, Victor, Josephine, Carl-Henry, Benjamin