Gravminde af June Stephanie Christensen

209 June Stephanie Christensen

I 12 år var June kordegn i Sct. Clemens kirke i Randers. Dette job var til store glæde for June, da arbejdet som kordegn gav kontakt til mange forskellige mennesker. Hun satte stor pris på omgang med menigheden, kolleger, menighedsråd og præster. Hun deltog med stor iver i kirkens arbejde. Der var meget at lære, men June tog fat, oprettede computercafe og hjalp mange med den nye teknologi. June medvirkede også til oprettelse af Foodbanken, der er en stor succes for Sct. Clemens kirke, og konceptet er kopieret af bl.a Sct. Peders og Sct. Andreas kirke. June var heller ikke tilbageholdende med udklædning og deltagelse i kirkens forskellige aktiviteter. June måtte fratræde som kordegn på grund af sygdom, men kunne tage afsked med jobbet i bedste forståelse med kirken.

June blev født i Randers, som datter af Karl Otto Christensen, 1934-2016 og Inga Elisa Christen-sen, 1937-1998. June voksende op i Søren Møllersgade i en ejendom ved siden af KFUM og be-gyndte sin skolegang i Søren Møllers Gade skole, men fik sin realeksamen fra Hobrovejens skole, hvor lærerne bemærkede hendes gode evner, opførsel og omhyggelige arbejde.

I sine tidlige år gik June til ballet i Aase Thostrup Balletskole i Randers. Hun indstillede June til at arbejde videre med balletten, men det blev ikke bakket op af Junes mor, så der blev ikke en karriere ved ballletten.

June fik Handelseksamen - Butikslinjen på Handelsskolen i Randers med flotte karakter. Butiks-arbejdet faldt i Junes smag, hvilket dette uddrag af anbefaling fra Star Chokolade, Rådhusstræde 2 viser:
“June har været dygtig og lærenem til alt arbejde. Hun har været en venlig, dygtig og hurtig eks-peditrice. June har aldrig forsømt sit arbejde på grund af sygdom eller givet andre undskyldninger for at blive borte”. Christen Sørensen 28. juli 1977.

June arbejdede i flere butikker, bl.a. Børnebiksen, I. P. Pedersens Mønthandel m.fl. I 1986 valgte kunder i butikker i Randers 3 ekspedienter, der ekspederede med så godt humør, at de tildelte dem Randers Handstandsforenings “Humørprisen 1986”. June var en af de 3. På dette tidspunkt arbejdede hun i Baby-Land.

Junes interesser favnede bredt. Hun har arbejdet som au pair i London og Detroit, taget kurser i IT, Tale og mødeteknik, førstehælp, merkonom, kursus i Dybdepsykologisk samtaleterapi, et se-mester på Tegnefagskolen, kursus i Voksenundervisning på AOF og uddannede sig til kordegn.

June holdt meget af vandreture i naturen, og hun gik med glæde sin daglige ture på 9-12 km og var meget aktiv i en privat gruppe af gode venner, som de senere år gik tur hver onsdag. Det var i forbindelse med disse ture, jeg mødte June. Det var et spændende møde, måske fordi June på mange måder var lidt alternativ.

Hun vidste meget om asatro, vølver, hekse, yoga o.l. Det var for mig noget helt nyt, som jeg dog aldrig fik interesse véd. Derimod var Junes interesse for Skotland, vandring, politik, IT, slægts-forskning og film fælles. Hendes interesse for madlavning var inspirerende. 5 reolmeter med ko-gebøger kan godt give inspiration. Vi bagte kager og eksperimenterede og hyggede med mad og gæster, indtil sygdommen begyndte at sætte sine begrænsninger.

June havde humor. God til at at modtage og give igen. Hun var sjov og klædte sig gerne ud til morskab for børn og voksne.

Det var derfor en stor glæde, da vi i 2021 blev enige om at gifte os. Vi var begge meget tilpas med den beslutning. Vi var begge klar over, at vi ikke skulle lave hinanden om, men respektfuldt tilpas-se os hinandens vaner og uvaner. Det synes jeg, vi lykkedes med. I dag har jeg de dejligste min-der tilbage om den tid, vi fik sammen.

Niels Sørensen

Gravminde for Britta Helseby

Gennem næsten 25 arbejdede Britta som jurist i Dansk Byggeri, med rådgivning af dan-ske håndværkere, kursusvirksom m.v.

209 Britta Helseby

Ved hendes død skrev hendes leder og kolleger denne nekrolog:

Britta blev født i Slagelse 15. april 1959, som yngste barn af tandtekniker Erling Helseby og hustru Grete Sørensen. Britta voksede op i et trygt hjem med sine 2 ældre søskende Vibeke og Michael. Hun gik i Østre Skole indtil 1975, hvorefter hun fortsatte i Slagelse Gymnasium og fik en nysproglig studentereksamen i 1978.

Britta fik undervisning i klaverspil, gik til fodbold og håndbold i Slagelse, havde racercykel og motionerede meget. Britta gennemførte flere gange motionscykelløbet Sjælland Rundt, en tur på ca. 300 km. Hun var ligeledes ofte på skiferie i særligt Østrig, hvor hen-des bror i perioder var skiguide. Vi var et par gange sammen på skiferie i Norge, hvor Brit-ta fik lært mine sønner at stå på ski. Senere tog Britta afsted med min datter Mette, sin søster Vibeke og hendes børn Andreas og Claes.

Britta fik undervisning i klaverspil, gik til fodbold og håndbold i Slagelse, havde racercykel og motionerede meget. Britta gennemførte flere gange motionscykelløbet Sjælland Rundt, en tur på ca. 300 km. Hun var ligeledes ofte på skiferie i særligt Østrig, hvor hendes bror i perioder var skiguide. Vi var et par gange sammen på skiferie i Norge, hvor Britta fik lært mine sønner at stå på ski. Senere tog Britta afsted med min datter Mette, sin søster Vibeke og hendes børn Andreas og Claes.
Britta og jeg mødtes på vores fælles arbejdsplads.
Jeg flyttede ind hos Britta i 1989. Vi boede på Østamager i mange år, men flyttede i 2008 til Ørestaden i en ejerlejlighed med en dejlig udsigt til Royal Golf Klub. Vi besluttede også at gifte os. Vi blev viet 14. marts 2009 på København Rådhus af daværende overborgmester Ritt Bjerregaard.

Mange weekender brugte vi i vores sommerhus i Ebeltoft. Sammen med mine 2 sønner blev vi medlemmer af Ebeltoft Golfklub. Golf kom til at fylde så meget i vores liv, at Britta droppede cyklingen. Senere skiftede vi til Skovby Golfklub. Efterhånden fik vi begge et rimeligt handicap.
Da vi flyttede til Ørestaden blev vi medlemmer i Royal Golf Klub, som vi var nabo til. Det er en dejlig, men svær bane. Golf kom således til at spille en stor rolle for Britta og mig. Mange golfferier har vi holdt i Skotland, Irland, Wales og Portugal, Florida, Kina og week-end ture med venner til Sverige og Tyskland og naturligvis Danmark. Dejlige rejser med mange oplevelser ved siden af golfspillet.
Vi holdt holdt ligeledes ferie med familien i Californien, New York, Italien, London og Paris.
Britta var meget glad for at rejse og opleve nyt.

En anden stor interesse udviklede vi sammen, nemlig slægtsforskning. Utallige er de lør-dagstimer, vi har tilbragt på Rigsarkivets læsesal. Her mødte vi en masse spændende mennesker med samme interesse. Gennem dette arbejde har Britta hjulpet mange med aner i bl.a. i Rougsø herred.

Det var et stort chok, da Britta i forsommeren 2011 fik konstateret kræft. Vi levede sundt, med varieret kost, megen motion, og havde ikke røget i mange år. Efter ca. 1 år stod det klart, at lægerne ikke kunne gøre mere. Britta var meget afklaret og fik sine sidste måne-der på Hospice Sjælland ved Roskilde.

Tilbage står utroligt mange dejlige minder - herunder adskillige ferier med familie - i de mere en 23 år, vi fik sammen. Britta var desuden en god og meget afholdt papmor for mine børn. Det vil jeg altid være hende meget taknemmelig for.

Niels Sørensen