Min elskede Mikkel.

Jeg gik med dig i min mave, med din smukke søster i min hånd.
Du er den af jer tre, som tog længst tid om, at komme ud i verden – det forstår jeg godt, med alt det som du her, været igennem.

Du blev hurtigt døbt- Mikkel Hansen og overflyttet til Skejby.
10 timer efter du kom til verden, og havde igennem din første operation, fik vi beskeden;
I skal lave en ny, ham her får i ikke med hjem.

Jeg lovede dig Mikkel, at jeg ville vise dig verden og holde dig i min favn, passe og pleje dig og være der altid, på godt og ondt.

Du kæmpede som den største viking, for at jeg skulle beholde dig og Skejby lærte hurtigt at
Mikkel 160291-1353 – ikke var en, men to personer – lig med to senge!

Christine fik sin alenetid,- hvor vi shoppede amok
Og du Mikkel fik dine ture på hospitalet, hvor der også var tid til kørsel på løbehjul på gangene og hyggeligt samvær både med os og personale, ind i mellem alt det svære.
Dagene sluttede helst med Mac D og senere suchi.

Mikkel, du Christine og jeg boede i den fineste lejlighed ved vandet, hvor vi legede sørøvere og vikinger på togt. Vi tre fik senere også, et lille rækkehus og vores lille hund Mille i Sønderborg.
Christine var allerede dengang, og har altid været den bedste og mest omsorgsfulde søster for dig og hun har ind imellem, taget et (måske) alt for stort ansvar på sig, for at hjælpe både dig Mikkel og mig.

Vi flyttede til Aarhus for at komme tættere på Skejby, og mors gamle venner.
Åbyhøj var byen hvor vores trekløver, blev til et 5- kløver.
Du fik en lillesøster – Line, og du var en stolt storebror.
Hende lokkede til det, du selv synes var lidt uartigt og farligt..! Feks. At bade uden tøj.
Du fik også din hverdagsfar – Mik – første gang du mødte ham, ville du ikke køre med mor og Christine mere,- det var kun Mik.-
Han skulle også lære at, en lille mand, ville kysse med åben mund ( hvor det kom fra, ved jeg ikke)
Jeg ser stadig de lys, du havde i øjnene da Mik første gang tog dig i hånden og fulde dig i skole.

Senere fik vi banditten Magnus. Du var pavestolt og det lettede dig, - endelig kunne du få lov at lege med biler / turtels osv. Og du slap for høje hæle og kjoler med tøserne.
Du har altid passet på din lillebror Magnus.
Og Magnus`s kammerater har også set en storebror i dig.

Mikkel, - dit liv har jo ikke kun været sygdom og ture på Skejby.
Du har været på skitur med klubben, på Bornholm med klassen, og meget andet.
Du gået med Loke (når du ikke snød..) gået til rollespil og svømning,- hvor du endda
Kunne svømme, med den ene arm på kanten. (du lærte dog, at svømme rigtigt).

Jeg pressede lidt på, for at du skulle cykle på Hjerteholdet, men her fik du også nogle af de bedste venner, og hele familien var involveret både på cykel og på sidelinien. Vi var på vores livs rejste 3 uger til Canada. Ferie i Italien, Venedig og Rom. Og du fik din egen hund, Sif.

Det og mange andre ting, har du oplevet i dit alt for korte liv, trods de hårde ods du startede ud med.

Mikkel mange siger, at jeg har taget hensyn til dig altid. Det har jeg aldrig følt, at jeg har gjort- det vigtigste i mit, er jo at mine børn og nu også børnebørn, har det godt.
Alt andet er ikke vigtigt, det har du mere en nogen anden, lært mig.

Tak fordi du kæmpede, min viking.
Tak fordi du gav mig næsten 33 år.

For næsten 9 år siden, var du ikke bange for at få et nyt hjerte.
Du var bange for, om jeg kunne leve videre - Det lover jeg dig, selvom det bliver svært.
Og jeg vil fortsat passe på din storesøster Christine og din lillebror Magnus, de tre små.
Og at Mik og jeg holder sammen.

Mikkel. Nu skal jeg lære at trække vejret, uden dig.
Jeg skal lære, ikke at holde dig ved mit bryst, med armene omkring dig
Jeg skal ikke være bange for ikke at være der, når du har brug for mig
Jeg skal aldrig mere høre din stemme og skønne og skæve humor.
Jeg skal ikke se dit smil og høre dig sig, at du elsker mig.
Vi havde et motto : Vi går ind sammen på sygehuset og ud sammen igen.
Men i dag har vi alle sammen båret dig ud.
Mikkel – jeg elsker dig, herfra til månen og tilbage igen og nu op til din smukke stjerne.
Nu må du og Line tage hinanden i hånden og hilse mormor.