Historien om Villy Nielsen

- Fortalt af Rosa Jensby, Villys lillesøster

Vi skriver året 1958 den 16. marts. Villy er på militærøvelse, det er hans 23. fødselsdag og min konfirmationsdag. Den dag glemmer jeg aldrig. Her hjemme er alt klart til fest. Pludselig holder en bil i gården, det er præst og politi som kommer for at fortælle at min storebror, Villy, er fundet død.

Villy var ældst i en børneflok på syv, jeg var nest yngst. Han blev født i Vang, i et lille hus på Trapsandevej. Senere byggede mor og far hus i Øster Vandet, på smed Søes vej, tæt ved Øster Vandet kirke. Villy var dygtig til at tegne. Han tegnet af fra gamle ugeblade og tidskifter, men også stilleben i stor størrelse. Tegningerne er nummereret og signeret, så de har måske været en del af en skoleopgave. Jeg synes de fortjener at blive set af andre.

Villy ønskede at blive skolelærer, men dengang skulle ens egen skolelærer gå god for at man var egnet til det – og det blev afvist. Så lærte han sig selv at skrive opgaver, som han sendte ind til en, for mig ukendt, skole. Men så kom soldatertiden.

Villy var soldat i Ålborg, hans adresse var; nr. 919 Nielsen, 8. regiment 1.Bataljon 5.kompagni Rekrutskole Ålborg 1957. Holdet var på øvelse i Boris. Det var 15. marts og meget koldt. Villy var alene på vagt den nat, og sad i en åben jeep. Han frøs og startet jeepen. Ved et uheld har hans kappe faldt ned over udstødningen og førte til at han døde af kulilteforgiftning. Da der ikke var kaldt på afløseren, vågnede han først næste morgen og fandt Villy død.

Her hjemme kom præsten først med dødsbudskabet og få timer senere konfirmerede han mig i en festpyntet kirke. Jeg kan stadig huske vores festpyntede hjem som var fyldt med grædende gæster i stedet for glade gæster.

Ved Villys begravelse i Øster Vandet kirke, bar seks af hans kammerater kisten til graven.