Lisbeth Fabricius

25-12-1956 - 27-01-2025

Tiden i mosen

Søskende; Merethe Ejstrup (født 5/11 1954) og lillebror Hans Thomsen (født 23/8 1963).

Skolegangen startede i en lille landsbyskole i Brændskov med 1. klasse om eftermiddagen og en samlet 2. – 3. klasse om formiddagen. 4. – 7. klasse foregik i Tylstrup Skole og herefter fortsatte hun i Realskolen i nabobyen, Sulsted.

I fritidsklubben i Sulsted skole mødte hun Bent, som hun i 1977 blev gift med. Da Lisbeth var færdig med Realen var Bent flyttet til København for at gennemføre en officersuddannelse i Søværnet. Efter endt realeksamen flyttede Lisbeth derfor til København for at starte en bankuddannelse. Egentligt ønskede hun at blive sygeplejerske, men erkendte at et familieliv med en søofficer i sejlende tjeneste og hende selv som sygeplejerske med vagter næppe var foreneligt. Hun søgte alle de store banker og blev tilbudt uddannelsesplads i dem alle, men valgte Privatbanken. Da hun skulle til samtale i Privatbanken, var hun så uheldig, at hun smækkede sig ud af huset i Greve, hvor Bent boede på nogle værelser. Hun var ikke vant til, at man havde behov for låse sine døre, der hvor hun kom fra. Hun stod således i joggingtøj og træsko og lånte en pels af naboen, hvorefter hun tog til samtale i Privatbanken. Da de så tilbød hende en plads, sagde hun ja tak. Der måtte være højt til loftet i den bank. Og det valg fortrød hun aldrig.

Familie og bopæl

Tiden i København startede i Nyboder – Olfert Fischer gade, hvor hun boede sammen med Bent i knap 3 år. Hendes uddannelse foregik i Privatbankens afdeling på Trianglen.

Efter Nyboder blev det godt to år i en ejerlejlighed i Ishøj, hvorefter turen gik til Møllevej 7A, 2970 Hørsholm i maj 1978. Huset blev rammen om familielivet frem til januar 2025, hvor Lisbeth stille sov ind efter flere års kamp med kræften.

16. juli 1977 blev hun gift med Bent.

14. september 1984 kom Rasmus til verden. Rasmus er i dag gift med Mia Palvig Fabricius. De har to drenge Philip fra 2017 og Mikkel fra 2021.

20. marts 1991 kom Martin til verden. Martin er i dag gift med Sofie Presfeldt Fabricius. Gennem ægteskabet kom Naya ind i billedet, som barnebarn. Naya er født 2017. Naya og Philip blev fra første dag, de mødtes, de bedste venner.

Ved siden af de to drenge, fik hun en bonussøn Thomas, som blev en del af familien efter han og Rasmus delte værelse på efterskolen i Strib. Thomas er gift med Kit og har 3 børn. Især gennem sin uddannelse på Københavns Universitet kom Thomas meget hyppigt i hjemmet på Møllevej og senere flyttede Thomas og familie til Hørsholm.

Efter uddannelsen blev hun ansat i Hørsholm, da vi havde besluttet at købe hus i Hørsholm. Arbejdsmæssigt roterede hun mellem afdelingerne i Nærum, Holte og Hørsholm. I forbindelse med arbejdet i banken blev hun valgt ind i Privatbankens personaleforenings bestyrelse, hvor hun havde en række gode år.

Desværre måtte hun efter et piskesmæld efter en trafikulykke opgive banken i 1996. Hun kunne simpelthen ikke huske tal. Hun fik herefter en stilling på NGG – Danmarks største privatskole – som sekretær for rektor Jan Thrane. 10 gode år fil hun sammen med en stor personlighed og en lang række gode kollegaer. Herefter trak bankvæsenet atter i hende og hun fik en stilling i 2016 i Forstædernes Bank, der senere blev opkøbt af Nykredit.

Som 60 årig ønskede hun at gå på pension, således hun kunne dele pensionisttilværelsen sammen med Bent, der blev pensioneret i 2014.

Fritiden

Lisbeth elskede at rejse – især ned i varmen. I hendes yngre år, var det især Kreta, der trak, men senere blev det Ægypten, hvilket medførte et utal af rejser til Cairo og ikke mindst Luxor, hvor besøg ved Luxor og Karnak templerne var et must.

Club la Santa på Lanzarote blev ligeledes et favoritsted. Aktiv var hun med morgengymnastik og forskellige andre aktiviteter gennem dagen. Intet var bedre end 14 dage på Club La Santa, hvor børn og børnebørn dukkede op den sidste uge.

Hendes 50. og 60. års fødselsdage blev fejret sammen med børn og børnebørn på safaritur til henholdsvis Kenya og Sydafrika.

Vinterbadning blev hun bidt af. Det kolde gys og det sociale samvær nød hun i fulde drag

Lisbeths elsket at strikke. Der var altid gang i strikkepindene, der producerede strik til især børnebørnene. Strikkeinteressen medførte, at hun blev frivillig aktivitetsleder for Nørklerne i Røde Kors. Hver tirsdag så hun frem til et par timers samvær med nørklerne, hvor strikketøjet naturligvis fyldte meget, men hvor det sociale ligeledes var i højsædet

Sidst men ikke mindst fyldte samværet med børn, børnebørn, familie og gode venner utroligt meget. Ikke mindst børnebørnene fyldte. Hun elskede dem over alt på jorden og det var gengældt.

Hun gik aldrig af vejen for en god fest. Arrangerede gerne selv festen. Julefrokost 1. Juledag var altid noget særligt for hende. At fejre sin fødselsdag med alle sine børn, svigerbørn, bonusbørn og børnebørn glædede hun sig til hvert år.

Lisbeth blev bisat 6. marts 2025.

Præstens ord

”Naturligvis er sorg smertefuldt – sorg medfører rastløshed og vægelsind – tag hånd om sorgen og pas på hinanden – gå gennem det svære, for det er nu sådan at kærligheden udtrykker sig, når den ikke kan finde den elskede. Men stol på Paulus ord - ”Kærligheden hører aldrig op” I kan ikke miste den kærlighed I har mødt i Lisbeth – for den er I opbygget af. ”