Rune T. Kidde

 F. 27. september 1957 i Dalum ved Odense, død 21. oktober 2013 i Vestsjælland, hvor han boede ved Kattrup Gods i sine sidste leveår.

Kidde var en kunstnerisk ildsjæl, forfatter, historiefortæller, lyriker og tegner. Han kom fra et kreativt hjem i Faldsled på Sydfyn, hvor han voksede op som eneste barn af illustrator og grafiker Thormod Kidde 1925-1996 og keramiker Ragnhild Kidde 1929-1997. Gift 1980-2013 med redaktør, afspændingspædagog m.m., Marianne Sørensen Kidde.

Efter sin studentereksamen fra Vestfyns Gymnasium i 1976 skabte Kidde sig en livslang karriere som autodidakt multikunstner. Hans mission var med sine skæve pointer at overraske og vække folk fra vanetænkning.



Han begyndte i en ung alder som tegneserietegner og udgiver af en lang række fanzines i det danske undergrundsmiljø og debuterede i starten af 1980'erne på forlaget Interpresse med tegneseriealbummene "Man siger så meget","Rune T. Kidde" og "Gal og Normal". Kiddes streg var meget personlig og grænsebrydende på det tidspunkt. Han fik kultstatus, og albummene blev de første i en lang række udgivelser, som blandt andet indbefattede klassikerne "Den lilla møghætte og pulven" 1987 og "Litterærlige Klassikere" 1988.

Efter at have mistet synet i 1990 pga. diabetes ændrede Kidde retning og blev en efterspurgt forfatter og historiefortæller. Han rejste Danmark rundt med og uden musikledsagelse og fortalte sine "ækle æventyr", en slags moderne Zen-historier med appeal til børn fra 6-106 år. Hans publikum var stort og rakte over flere generationer.

Som forfatter skrev han både for børn og voksne. Bøger som "Bedstemor Bob og Søde Sally Sukkertop" og "Adam Stråskægs paradis" blev legendariske.

Kidde debuterede som romanforfatter i 1993 med "Rejsen til Alvilva". De tre sidste romaner, han nåede at skrive, var i 2009 "Julius Afsind", en anderledes krimi, der handler om den uforvarende ondskab, efterfulgt af "Sandhedens djævlekløer" 011, en provokerende fabel om tro, mord, løgn og lidenskab, om mennesket uden centrum og uden hjerte, og endelig i 2012 "Dødssøbølger", den harske og galgenhumoristiske kommentar til kvinden og manden i verden af i dag. I disse tre romaner følte Kidde selv, at han var nået frem til sin endelige form. Hans forskellige kunstneriske udtryk rummede altid flere dimensioner, men gennemgående for hele hans produktion var, at den altid var kærlig, med humor, visdom og dybde.



En række fine digtsamlinger blev det også til gennem årene, og derudover rummede Rune T. Kiddes omfattende livsværk desuden radiomontager, prisbelønnet børneradio, teaterdramatik og operalibretti. Han indsang egne tekster og komponerede
melodier, blandt andet på debut-cd'en, "Femten viser og en skideballe" 1999 og på den sidst udgivne, "Kidde goes Umpff" fra 2013, samme år som han selv valgte at tage herfra, godt brugt og mærket af sin livslange kamp med helbredet.

Digtet "NU" er fra digtsamlingen "Hvor er fyrvogteren" 2001. De sidste fire linjer i digtet findes citeret på Rune T. Kiddes gravsted.

NU

Kend dine engle og trolde,
mistrøstige menneskemand.
Hjerteslagsfest må vi holde,
vi børn af de levendes land.
Ud af dit livs øjeblikke,
så bliver kun dette her bedst.
Gøglersjæl, du aner ikke,
om dag eller nat kommer næst.

Se i hvert forår det første.
Hver solstråle genfødt på ny.
Hvert lille smil er det største,
hver morgenstund skabelsens gry.
Livsdagen, ven, det er denne.
Vi har kun et livsløb hver gang.
Størst af alt er det at kende
Guds under i gråspurvens sang.

Engle på æterblå vinger
og troldepak præd'ker, hvordan
mægtige kræfter betvinger
Din menneskelille forstand.
Lev ikke livet på halv tid,
når kærlighed fødtes så sød.
Nu er for evig og altid,
i morgen, min ven, er du død.

Læs mere på www.runetkidde.dk

Find Rune T. Kidde på Spotify og YouTube.

Tekst: Marianne Sørensen Kidde

Fotos: Per Arnesen og Marianne Sørensen Kidde