Henrik Boeck

Vedrørende gravsted Nikolai kirkegård Afd. M,090A

Hotelejer Henrik Boeck begravet 1941 og hans hustru Gerda Agnes Boeck 1952.



Henrik Boeck blev født 1856 i Nyborg , hans forældre blev skilt mellem 1858 og 1860 og Boeck flyttede med faderen til Sønderjylland, men da Sønderjylland blev tysk i 1864, kom Henrik Boeck derfor senere i tysk militærtjeneste og blev løjtnant. En bestemmelse i den tyske hær gav løjtnanter, der ønskede at komme til forstvæsenet, en fri uddannelse og en stilling herefter: Henrik Boeck slog til og virkede i flere år som forstmand i de store skove i Mecklenburg, hvor han blandt andet blev en dygtig jæger. Efter flere år som forstmand fik Henrik Boeck job i et detektiv bureau i Berlin og blev sendt på opgaver til København og på Sjælland.

Her købte han flere grunde og et hus i Næstved, hvor han slog sig ned og startede en import-forretning.

I 1908 blev Henrik Boeck gift med Gerda Agnes Hindkjær Pedersen.



Gerda Agnes Boeck kom fra Næstved hvor hendes far ejede en stor tøj -skrædder forretning. Der var 5 børn i huset i Vingårdsstræde, en stor ejendom i flere etager og alle børnene fik en kreativ (læder og træskæreri) og en musisk opdragelse. Specielt finere madlavning gik Gerda, meget op i.

Henrik Boeck havde prøvet hoteldrift i mindre format, blandt andet en pension i Hornbæk. Han så mulighederne i at købe en kro eller hotel, der var kørt ned og så efterfølgende at sælge med fortjeneste. Gerda var derfor lige den person han manglede til at stå for mad og indkøb. Efter vielsen kørte de rundt i landet og endte med i 1910 at købe Hotel Nordby på Fanø, og senere købte de også hotel Færgegården på Fanø. Begge hoteller blev solgt med god fortjeneste og Boeck overtog i 1914 hotel Hafnia i Fredericia. De gyldne krigsår skæppede godt i kassen og i 1919 overtog de herregården Sdr. Riis ved Esbjerg med tilhørende 800 tdr. land og skov, og god jagt. I 1924 flyttede de til Klostermosegård ved Helsingør, men da denne ikke var rentabel søgte de tilbage til hoteldriften og deres blik faldt på hotel Isefjord i Holbæk.

Hotel Isefjord var ganske vist en større sag, kostede langt flere penge end de havde. Derfor spurgte de Gerdas søster Nina, gift med national økonom, dr. polit., professor i økonomi og rektor manificus Lauritz V. Birck ved København universitet, om hjælp til købet af hotel Isefjord, hvilket professoren ordnede.

Gerda og Henrik Boeck gik straks i gang med en større renovering af hotel Isefjord. Først selve hotellet, så den store teatersal og til sidst blev danserestauranten "Sans Souci" bygget til. Henrik Boeck havde næse for at engagere populære orkestre og " Sans Souci " blev lidt af et guldæg. Blandt andet var det her Otto Franker viste sig som en meget populær kapelmester, men en dag dukkede Volmer Sørensen op og tog Otto Franker med til København, hvor de begge blev landskendte.

Til hotellet hørte en ret stor grund med hønsegård og forskellige husdyr, men i stedet blev der anlagt en stor skøn have , stor plæne, med store træer, samt lysthus ,musikpavillon, store rosen og stauder - bede og en ret høj stenhøj med den skønneste bevoksning.

Fra hotellet blev der anlagt en havestue med direkte udgang til haven og der blev arrangeret haveselskaber om sommeren.

På et tidspunkt havde Holbæk Badmintonklub samlet en del penge ind for at bygge en ny hal. Pengene rakte dog ikke til både hal og grund. Derfor henvendte man sig til ægteparret Boeck for at høre om hallen evt. kunne opføres på hotel Isefjords grund. De fik de lov til, kvit og frit, mod at alt mad og drikkevarer til hallen skulle leveres af hotellet.

Badmintonhallen blev opført ud mod den lille vej der forbandt Kalundborvej med stierne mod Holbæk slot og modsat op mod stationen.

Her i T-krydset lå en gammel Accisebod, der var bolig for en familie og badminton klubben blev indskærpet om ikke at beskadige boden.

Foran hallen blev der indrettet en stor køkkenhave. Hver dag hentede hotellets køkken helt friske urter og grøntsager.

Den tyske besættelse satte aftryk på både Holbæk og hotel Isefjord. Holbæk kaserne blev fyldt med tyske soldater og tyskerne gjorde deres indtog på hotellet.

Hotel Isefjord forblev dog et populært samlingssted for Holbækkerne, både som spisested, til familiefester, mange teateraftener, og ikke mindst Sans Souci, der var samlingsstedet for det yngre publikum.

Med tyskernes entre kom også forespørgsler fra frihedskæmperne. Overalt blev der installeret hemmelige mikrofoner for at overvåge de tyske gæster. I Sanc Souci havde tyskerne deres stamborde. De bestilte gerne de store kabaret-fade, der i Isefjords version var en helt usandsynlig opsætning, med alskens lækkerier. Tyske befalingsmænd smurte så "madpakker " og på skift kom en soldat ind og fik en madpakke. Når fadet var tømt bad tyskkerne om supplement, så de vagthavende soldater i den udenfor holdende bil kunne få en madpakke. Overtjener Henriksen spurgte flere gange Boecks kone Gerda om det kunne være rigtigt, da de jo kun betalte for de 3-4 befalingsmænd. Fru Boeck bad ham om at være høflig overfor tyskerne og evt. tilbyde dem en snaps på husets regning. Hun håbede så at flere oplysninger ville nå mikrofonerne.

Poul Smith, ejer af den gamle blikkenslagervirksomhed i Smedelundsgade berettede efter krigen, at såvel hotellets kældre som lofter blev brugt af frihedskæmperne til at gemme våben og ammunition.

Efter Henrik Boecks død kørte Gerda Boeck hotellet videre. Med årene blev hoteldriften sværere . Strandparken blev udbygget med hotel, og det viste sig svært at afhænde hotel Isefjord.

Til sidst sprang fagbevægelsen til og købte hotel Isefjord, men betingede sig , at fru Boeck blev en tid for at sætte deres folk ind i hoteldrift.

Helbredet blev stadig dårligere og ærgrelsen over at Fagbevægelsen havde kørt hotel Isefjord helt ned tog hårdt på humøret, og hun boede sine sidste år hos søsteren på Østerbro og blev bisat i Holbæk ved siden af sin mand.


Hotel Isefjord