Anton Jensen Siggaard
Anton Jensen Siggaard - En uldjyde i Holbæk.
Anton Jensen er opvokset på den jyske hede udenfor Ikast, hvor han blev født i den lille landsby Tulstrup den 16. juli 1883, som søn af hedebonde og husmand Chresten Jensen og Margrethe Nielsen.
I folketællingen fra 1890 ses, at han er den midterste af 5 sønner. Der udover kendes en lillesøster, som blev født i 1895. Familien fik i 1905 tilladelse til af føre slægtsnavnet Siggaard.
Skolegangen var sparsom, og faderen ønskede, at Anton skulle være landmand, men selv havde han andre planer. Den fattige egn omkring Ikast og Herning havde tradition for fåreavl og uldproduktion, og der blev fremstillet strikvarer og klæde som husflid og hjemmeindustri. Man solgte til opkøbere, eller man solgte selv.
Allerede som ung tog Anton Jensen "uldposen" på nakken og gik fra hus til hus i Hammerum herred og solgte uldvarer for at nå det mål, han havde sat sig. Han ville have sin egen forretning.
I 1909 gifter Anton Siggaard, der nu er handelsrejsende, sig med Augusta Amalie Sophie Madsen, som var datter af arbejdsmand Hans Frederik Madsen og Caroline Vilhelmine Helt fra Bildsø ved Slagelse.
Kort tid senere flytter parret til Bentzonsvej 2 på Frederiksberg. Her boede de frem til 1913, hvor de flyttede til Holbergsgade 13, og her åbnede Anton Siggaard den forretning, han havde drømt om siden ungdommen. Drømmen var gået i opfyldelse. Ved flid og sparsommelighed havde han sparet så mange penge op, at han kunne købe en forretning i København.
Her mødte han den unge Augusta Amalie Sophie Madsen. Hun var datter af arbejdsmand Jens Frederik Madsen og Caroline Vilhelmine Helt. Det unge par giftede sig i Slagelse den 11. december 1909.
Anton Jensen Siggaard døde i sit hjem på Kalundborgvej den 10. maj 1964 og hermed sluttede en spændende erhvervskarriere, hvor den unge Siggaard begyndte som daglejer og hosekræmmer på den jyske hede og endte med Siggaards Varehus i Nygade.
Jan Sohn, 2014