Carl Emil Theodor Svantemann
Carl Svantemann blev født i Aarhus den 7. maj 1851 som søn af murersvend Niels Peter Svantemann og hustru Else Marie Møller.
1871 blev den unge Carl Svantemann ansat som kontorist ved amtstuen i Vejle samtidig med, at han fortsatte sine studier.
1874 cand. jur. og derefter ansættelse som fuldmægtig hos prokuratorerne Hans Jacob Torp og Carl Torp i København.
1879 nedsatte Carl Svantemann sig som sagfører i Holbæk, hvor han praktiserede til sin død - altså i mere end 50 år.
1898 blev Svantemann beskikket til varetagelse af offentlige og beneficerede sager og forsvarer i straffesager ved Holbæk købstads og Tuse-Merløse herreders retter.
Carl Svantemann var i 25 år, ved siden af sin sagførerpraksis, ansat som fuldmægtig ved Holbæk amtstue. Han fratrådte stillingen i 1908 og blev ved den lejlighed udnævnt til justitsråd.
Carl Svantemann samlede ikke på hverv uden for sit arbejdsområde, men han var dog formand for Holbæk Sangforening i 26 år fra 1904 til sin død.
Carl Svantemann indgik den 18. juni 1881 ægteskab med Ane Kirstine Jensen, som var datter af fjerhandler Nicolai Jensen og Stine Kirstine Christensen.
Ægteparret boede i deres sidste år på Kastanievej i Holbæk, hvor Marie Nicoline Svantemann døde 14. juli 1929 og Carl Svantemann 8. juli 1930.
Der kendes en datter i ægteskabet, Carla Westergaard født Svantemann.
Jan Sohn, 2014.