Fisker Johannes Radmers familiegravsted

Hanne Henriette - Marcus Johannes - Else på farfars skød - Birthe - Svend Osvald Henning - Anna Elisabeth
Gusta - Mor Hanne - Henning
Her hviler:
Hanne Henriette Radmer f. Eriksen og Marcus Johannes Radmer;
Birthe Andersen – barnebarn - datter af Henning og Anna;
Svend Osvald Henning Radmer (søn) og Anna Elisabeth Radmer;
Henning og Annas svigersøn – Henning Birch Hansen g. med Else.
Om gravstenen:
Stenen er blevet fisket op af Holbæk fjord af sønnen Edvard.
Johannes havde hele sit liv havde været fisker på Holbæk fjord, derfor
blev stenen fra fjorden valgt til hans og hustruens mindesmærke.
De 2 små sten har sønnen Henning fundet på Strandengen og indhugget "mor"
og "far".
Radmer i Danmark:
I februar 1785, vies Johann Gottfried Radmer (Tushmachergefell) til Margrethe Engelke Günther i Garnisionskirken i København. De tilhører den tyske del af menigheden. Hvor han stammer fra er ikke blevet opsporet endnu.
Parret får 11 børn, hvoraf 3 dør inden for en måned af kopper i 1797. Deres 4. barn Johann Christian bliver født 27. juli 1790 – det er Johannes farfar. Malersvenden Johann Christian - far til smeden Hans Carl fra Tuse Næs.
Johannes og Hanne:
Johannes blev født 25. marts 1873 i Løserup på Tuse Næs, søn af smeden Hans Carl Radmer og (2. hustru) Ane Marie Hansen. Johannes er kun 9 år, da faderen dør.
9. november 1895 bliver han viet til Hanne Henriette Eriksen f. 10. nov. 1873 i Asnæs, og de får i alt 11 børn, hvoraf kun en blev hjemmedøbt (Henning) – det var i en tid hvor børnedødeligheden var stor, så det i sig selv er jo helt fantastisk.
Sønnen Edvard (som har repareret kirkeskibet i Skt. Nikolaj) fiskede sammen med Johannes, derom fortæller Hanne i et brev til Henning - dateret 1-10-1929.
Johannes kunne andet og mere end fiske. Han byggede mandoliner, lavede stole og legetøj.
Haven var frodig og blev flittigt brugt.
Hanne og Johannes' hjem var fyldt med kærlighed og temperament. Børnene elskede deres mutter og fatter. Barnebarnet Ibo voksede også op hos dem.
Megen plads havde de ikke, men hvor der var hjerterum – var der husrum.
Hanne og Johannes sidste adresse var Blegstræde 10.
Hanne døde den 7. dec. 1949 og Johannes den 5. maj 1951.
Der kan findes flere slægtstavler med Radmer på nettet og en hel del billeder.
Linda Radmer – feb. 2015