Arenth Thomas Frandsen

Arent Thomas Frandsen blev født omkring 1782, fødested ukendt, og kom som nygift til Holbæk i 1810 med sin hustru Karen og søgte borgerskab som købmand. Året efter købte han Joachim Æmilius Bangs købmandsgård. Den var blevet opført i 1660 og lå på hjørnet af Ahlgade og Havnevej, hvor bladhuset Nordvestnyt ligger i dag.

Til købmandsgården hørte, udover forretningen, et brændevinsbrænderi og et landbrug. Arent Frandsen interesserede sig for alle tre dele. I starten måske mest for brænderiet, for brændevin var et stort forretningsområde i byen, og allerede i 1812 foretog han den første større udvidelse af brænderiet.

Det var rigtigt set, for selvom det var dårlige tider for landbruget, klarede han sig gennem krisen og heldigvis blev det bedre, for i 1830 var Arent Frandsen den fjerde største skatteyder i Holbæk.

I begyndelsen af 1800-tallet var en købmandsgård, hvad vi i dag kalder en blandet landhandel, for specialforretninger, som vi kender dem, eksisterede ikke. I købmandsgården kunne man købe alt, hvad man behøvede.

Købmanden handlede bl.a. med brænde, kul, tømmer, jern, søm, mursten, tagsten, kalk og tjære. I forretningen, som kaldtes boden, lå hørkramsvarer som lertøj, hør, hamp, blår, salt, klipfisk og sild i tønder. Der lugtede af krydderier, tobak og brændevin.

I købmandsgården gik man tidligt i seng og stod tidligt op for at udnytte de lyse timer. Om sommeren var man i gang klokken 5 og i vinterhalvåret en time senere, så var man klar til at betjene dagens første kunder, hvoraf nogle var kommet langvejs fra.

Købmand Frandsens kunder kom fra et stort opland, helt fra Jyderup og den sydlige del af Ods- og Skippinge herreder. På Holbæk museum har man nogle af forretningens hovedbøger, som viser at Frandsen bl.a. handlede med 20 herregårde samt mange præster og kromænd.

Købmand Frandsen stod hver dag mange timer ved sin skrivepult i kontoret og førte regnskab over de mange kunder, der havde hver sin side i den store hovedbog, som han sirligt førte med en gåsefjer dyppet i blæk.

Købmanden havde også mange andre gøremål. Udover af føre regnskabet skulle lagerrum, kornmagasiner og de udendørs oplagspladser tilses, ligesom han holdt øje med boden og sørgede for, at gode kunder blev budt en forfriskning. En smuk skik, som desværre er forsvundet fra vore dages handelsliv.

Arent Frandsen passede den omfattende forretning, mens Karen Frandsen stod for den store husholdning, som i 1834, udover købmandsparret og 5 hjemmeboende børn, bestod af en handelsbetjent, en handelslærling, en husjomfru og 8 tjenestefolk. Den ældste søn, var flyttet hjemmefra og læste til præst.

I 1800 tallet var det almindeligt, at fremtrædende borgere deltog i byens offentlige liv. Det gjorde Arent Frandsen også. Han var i nogle år en af de 4 elegerede borgere, som blev valgt til at bistå den kongeligt udpegede borgmester med byens ledelse. Disse elegerede borgere kom fra byens førende sociale lag og var ofte købmænd, der jo både kunne læse, skrive og regne.

Købmand Frandsen var også medlem af skolekommissionen, hvor byens nye præst, pastor Larsen, var formand. Der var indført undervisningspligt i Danmark i 1814, men tilsyneladende slog loven ikke igennem med det samme, for 1820 var kun halvdelen af eleverne tilstede i skolen på samme tid. De større børn blev holdt hjemme. Pigerne skulle passe deres mindre søskende, og drengene skulle arbejde. Disse tilstande fandt skolekommissionen højst utilfredsstillende.

Man prøvede at gøre skolen mere attraktiv, klasselokalerne blev ombygget og fik større vinduer og nyt materiel. Genstridige forældre, som fortsat holdt deres børn fra skolen blev mulkteret – de fik en bøde.

Arent Frandsen fungerede i nogle år som brandkaptajn. Han var leder af byens brandslukningskorps, måske korpsets første leder, efter det blev oprettet i 1838, da borgervæbningen blev nedlagt.

Arent Frandsen var i en årrække medlem af den bestyrelse, som varetog uddelingen af de Borchske legater, som købmand Anders Borch og hans kone testamentarisk skænkede Holbæk købstad i 1823.

Købmandsgården var i 31 år rammen om familien Frandsens dagligdag. Som det var almindeligt, voksede familien hurtigt og allerede i 1811 fødtes det første barn og 15 år senere det sidste. Ægteparret fik 8 børn, hvoraf 3 drenge og 3 piger overlevede den farlige barndom og blev voksne.

Arent Frandsen trak sig tilbage fra forretningen i 1843 efter 31 år bag egen disk og ægteparret flyttede til den anden ende af byen og slog sig i Smedelundsgade og overlod forretningen til sønnen Ludvig Frandsen.

Arent Thomas Frandsen døde den 11. december 1848 - 67 år gammel og Karen Frandsen den 29. november 1855 – 72 år gammel.

Sønnen Ludvig Frandsen, blev født 20. februar 1815, blev en kendt og agtet borger i Holbæk. Han drev forretningen til 1848, hvor han meldte sig frivilligt til den første slesvigske krig i 1848. Han deltog også i 1864 og havde rang af premiereløjtnant.

Ludvig Frandsen blev en driftig forretningsmand i Holbæk og drev i mange år Frandsens Jernstøberi i Smedelundsgade samt teglværkerne i Tåstrup og Tveje Merløse, som leverede murstenene til Nikolaj Kirke.

Købmandsgården blev nænsomt nedtaget og i 1937 genopført som en del af Holbæk museums bygningskompleks og er bestemt et besøg værd.


Jan Sohn 2014.