Søren Schaarup

Soeren Schaarup billede

 

Søren Schaarup er født i 1952. Er uddannet lærer, men har arbejdet som professionel kunstner siden 1999 og er medlem af en række anerkendte kunstnerorganisationer (se: CV)

Hans værker har været repræsenteret på adskillige udstillinger i Danmark og i udlandet, ligesom han har forestået mange og store udsmykningsopgaver for en lang række firmaer, offentlige institutioner og private.

Søren Schaarups værker er nonfigurative og spænder fra tonstunge monumentale skulpturer til små skulpturelle vandsten og unikke gravsten, oftest i et stringent organisk formsprog. (se: Kunstnerisk statement og hjemmeside)

Soeren Schaarup1 copySkulpturen: "Se livet forude" Udført af Søren Schaarup i 2007

Skulpturen er udført i Blå Rønnegranit og placeret, så den står som et pejlemærke på kirkegården, når man kommer gående fra Jernbanevej indgangen.

Med sin ovale form sender skulpturen referencer til livets kredsløb/genopstandelsen. Væsentligt er det, at hullet i skulpturen lukker op mod lyset og håbet. Fra sydsiden ses Nicolai kirkes tårn gennem hullet, således at der skabes en kobling mellem kirkegården og kirken.

Skulpturen står enkel og klar i udtrykket og formidler en ro, der kan give de besøgende mulighed for at reflektere over livet og deres kære.

Skulpturens stokhuggede og konvekse indre skaber en visuel kontrast til dens polerede og konkave ydre, således at der stedse er mulighed for nye visuelle indtryk afhængig af lyset og vejrliget.