General Classens Mindesten
General J. F. Classen 1725-1792

151 billede 1
Mindesten for byen Frederiksværks grundlægger. Stenen er rejst i 1792 til minde om general J. F. Classen af hans ven general von Huth (Heinrich Wilhelm von Huth, se nedenfor)

Stenen er oprindelig identificeret ved Hillerød men kom i 1967 til Frederiksværk og navngav her Odd Fellow Ordenens broderloge nr. 84. J.F. Classen. Logen blev stiftet i 1964.

Efter anbefaling af broder eksmester Torben Galtt samt menighedsrådet er stenen i 2019 blevet skænket til Frederiksværk Vinderød sogn og som den naturligste ting placeret her på Vinderød Kirkegård med udsigt imod kirken.

I Vinderød Kirke findes J. F. Classens gravmæle, hvor Argus er i færd med at indgravere teksten "Tandem bona cansa triumphat" (omsider sejrer den gode sag). (Argus: Græsk mytologisk kæmpe, der havde 100 øjne og vogtede kongedatteren Io, som Zeus elskede).

Teksten på stenen: "IN MEMORIAM DIGNISSIMI ET CARISSIMI AMICI" er latin og kan derfor oversættes med: "Til minde om den værdigste og mest elskede ven"

Teksten under relieffet: MDCCLXXXXII er romertal for året 1792



Heinrich Vilhelm von Huth
151 billede 2
Heinrich Wilhelm von Huth, 17-08-1717 – 06-05-1806, Dansk officer og gehejmestatsminister. Huth, der var født i Costewitz Sachsen, gjorde tjeneste i en række tyske småstaters hære, indtil han i 1765 blev kaldt til Danmark for at støtte prins Carl af Hessen i en nyordning af det danske artilleri. Efter uoverensstemmelser med generalfeltmarskal Saint-Germain forlod Huth Danmark i 1767, men blev kaldt tilbage af Struensee i 1771 og udnævnt til chef for artilleri- og ingeniørkorpsene, om han i de følgende år reorganiserede. I 1772 blev han sendt til Norge for at forberede forsvaret mod et evt. svensk indfald, og her iværksatte han en geografisk opmåling af landet.

Huth, der var blevet naturaliseret i 1776, blev efter kronprins Frederiks statskup i 1784 medlem af Gehejmestatsrådet og kronprinsens nærmeste militære rådgiver. Huth var kendt for et kolerisk temperament, men han var respekteret som en retlinet mand, der evnede at holde sig klar af alle periodens intriger.


Artikel skrevet af: Ole Ventegodt