Eduard Mads Ebbe Helsted,
komponist og koncertmester

99 Edvard Helsted by Harald Paetz

(1816-1900)

Eduard Helsted hørte til en kreds af kulturpersonligheder. der boede fast eller opholdt sig om sommeren i Fredensborg i midten og anden halvdel af 1800-tallet. Sammen med en række andre musikere, forfattere, skuespillere og kunstnere medvirkede han til, at slotsbyen oplevede en storhedstid, der ikke var knyttet til kongehuset.

Efter endt uddannelse som violinist blev Eduard Helsted i 1838 ansat i Det Kongelige Kapel, hvor han først virkede som orkestermedlem og fra 1863 som koncertmester og repetitør, indtil han i 1869 måtte tage sin afsked af helbredsmæssige årsager. Han underviste derefter ved musikkonservatoriet i pianosammenspil.

Som komponist har Eduard Helsted skrevet en del ungdomsarbejder, især sange. Han havde et årelangt samarbejde med sin nære ven og jævnaldrende, Simon Paulli. Sammen har de skrevet musik til nogle af de hyppigst opførte balletter af Bournonville, bl.a. ''Blomsterfesten i Genzano''. Mesterstykket af dem alle –''Napoli'' – den ballet, som stort set altid er på repertoiret, når regentparret er på udenlandsk statsbesøg, og den kongelige ballet er med – var et samarbejde mellem Fredensborg-trekløveret Helsted, Paulli og Niels W. Gade.

Af andre Bournonville-balletter blev det endvidere musik til ''Fantasiens Ø''. ''Toreadoren'', ''Kirsten Pil'', ''Gamle minder'' og ''Psyke''. Desuden bidrog han med musik til forskellige som f.eks. ''Fuglen i Pæretræet'' af H.C. Andersen og vaudevillen ''En Tur til Arméen''.rci libero.