Den katolske afdeling

Afdelingen er oprettet kort efter kirkegårdens etablering 1924-26 på foranledning af pater Jan Wijnen, katolsk sognepræst i Holbæk 1917-42. Afdelingens udsmykning med det markante krucifiks menes han også at have sørget for. Hans grav er nem at finde: De tre bogstaver SMM efter hans navn står for de latinske ord: Societas Mariae Montfortana, og betegner at han var medlem af Montfortaner-ordenen (se nedenfor). Otte søstre af Elizabeth-ordenen (se nedenfor) er også begravet her.

Baggrund:

Ved religionsfrihedens indførelse i Danmark 1849 blev det muligt for den romersk-katolske kirke at vende tilbage til Danmark, hvorfra den var blevet forvist ved reformationen 1536. Det varede nogle år inden denne tilbagevenden lod sig realisere. Fra mange kredse i befolkningen blev katolikkerne mødt med skepsis, ja modvilje eller direkte fjendskab. 1851 statsanerkendtes den første romersk-katolske præst. De følgende årtier bestod romerkirken i Danmark mest af visse adelsfamilier. Fra 1893 kom der roearbejdere fra Polen, og omkring 1900 blev der tilgang fra borgerlige kredse. Navne som Johannes Jørgensen (1866-1956) og Peter Schindler (1892-1967) huskes. Medlemstallet, der i årene efter Anden Verdenskrig lå stabilt omkring 25.000, er i de seneste årtier vokset stærkt som følge af indvandring, både fra Polen (igen) og fra fjernereliggende katolske lande. 1892 oprettedes et katolsk bispeembede i Danmark. På Sjælland var situationen den at en munkeorden, kaldet montfortanerne, kendt for deres organisationsevne og missionsiver, kom hertil fra Holland 1901 og begyndte at grundlægge katolske menigheder i midt- og vestsjællandske købstæder. Fra 1914 holdt de messe i Holbæk, fra 1917 fik Holbæk sin egen katolske præst, ovennævnte montfortaner pater Jan Wijnen. 1918 erhvervedes en tidligere logebygning på Kastanievej der blev ombygget til kirke. Den var ikke tilfredsstillende, og da pater Wijnens efterfølger, pater Mesters, tiltrådte i 1942, begyndte han at samle penge ind til en ny kirke. Projektet strandede på uenighed mellem ham og Elisabeth-ordenen om placeringen. Denne søsterorden, grundlagt af fire kvinder den 27. september 1842 i Schlesien (nuv. Polen), var kommet til Holbæk i 1931 og havde begyndt hospitalsdrift i kasernens tidligere infirmeri. De indrettede et kapel i tilknytning hertil. Da søstrene i 1974 opgav hospitalsdriften blev deres kapel ophøjet til sognekirke, og kirken på Kastanjevej blev afhændet.

Økonomien:

Den katolske kirke som sådan bidrager ikke økonomisk til driften af den katolske afdeling af kirkegården. Den opretholdes fordi Østre Kirkegårds bestyrelse (menighedsrådet) har reserveret arealet for personer hørende til den romersk-katolske kirke. Reservation, erhvervelse og pasning af gravsteder sker på fuldstændig samme vilkår som på kirkegården i øvrigt. Bl.a. således, som overalt i landet, at ikke-medlemmer af folkekirken betaler en højere takst end folkekirkens medlemmer.

Flere oplysninger findes på den katolske kirkes hjemmeside: www.katolsk-vestsj.dk/kirkerne. Om montfortanerordenen, grundlagt af Skt. Louis-Marie de Montfort i 1705, kan læses på: www.montfort.org (engelsk og fransk) Oplysninger om Elisabeth-ordenen findes på www.kald.dk.

Carsten Barløse