Familien Jørgensens Familiegravsted samt gravsten fra familien Andersen, Nørre Ørvad, Skæve.

Lars Christian Jørgensen.
Født: 6-9-1835 i Faurholt.
Død: 8-1-1915 i Sæby.
Han fik borgerbrev som buntmager i Sæby i 1861.
Hustru: Christiane Kirstine, født Thomsen.
Født: 22-10-1848 i Sæby.
Død: 25-12-1892 samme sted.
De blev forældre til 3 drenge og 3 piger. 2 x tvillinger.
Buntmager L.C. Jørgensen købte huset på Torvet, Vestergade 24, i Sæby i 1872 for 200 rigsdaler. Huset med skiltene på gavlen, blev opført i 1833 og fungerede som borgerskole fra 1834 til 1864.
Billede af Buntmageren ved sin forretning til venstre fra 1907. Jørgen Christians Blikkenslagerforretning ses til højre:

| Børn: Marie Jørgensen. Født: 23-09-1875. Død: 11-02-1936. |
|
| Jørgen Christian Jørgensen: Født: 30-10-1873. Død: 8-6-1950. J.C. Jørgensen boede på Torvet i Sæby. Han var blikkenslagermester, gas- og vandmester, var bestyrer på og drev Sæby Acetylengasværk. Samtidig var han skifferdækker og Sæbys første autoriserede el-installatør. En meget driftig og konsolideret håndværksmester og tillige Odd Fellow broder. |
![]() |
| Hustru: Julie Mariane Andersen (datter af Niels Anton Andersen og Ane Marie). Født: 29-12-1879 på "Nørre Ørvad" Skæve. Død: 3-8-1960 på Torvet, Sæby. Julie og Jørgen Chr. Jørgensen blev gift i 1906 og fik 4 børn: Knud, Poul, Christa og Kamma. |
![]() |
| Kamma Jørgensen. (Julie og Jørgens datter). Født: 16-7-1909 på Torvet, Sæby. Død: 07-09-1983 på J. Sewerins Vej i Sæby. Hun var en kærlig, venlig og elskværdig dame. Hun var meget huslig og lavede meget håndarbejde. I en folkeoptælling fra 5. november 1930 kan man læse, at Kamma var husassistent. I 1923 blev Jørgen Christian Jørgensen ramt af en invaliderende hjerneblødning og Kamma viede sit liv til at passe og pleje sin far, indtil han døde i 1950. Kamma passede også sin niece Ruth, da hun var lille. Kamma boede også på Vestergade i Sæby og sidst på Jacob Sewerinsvej 3 A. |
![]() |
Familien Andersen.
I 2022 blev stenen med Niels Anton og Ane Marie Andersen flyttet hen på Familien Jørgensens familiegravsted. Ovennævnte Julie er datter af Ane og Niels.
Gravstenen stammer fra et dobbelt nedlagt familiegravsted på Sæby Kirkegård:
Niels Anton Andersen. Født: 11-5-1852 i Hørby S. Død: 7-4-1934 Sæby.
Han var Indsidder dvs. at han boede til leje hos en gårdmand. Senere købte han gården Nørre Ørvad i Skæve.
Hustru: Ane Marie Andersen, født Kristensen. Født: 17-3-1852 Hørby S. Død: 21-4-1936 Sæby.
Ane Marie og Niels Anton var begge fra Hørby. De drev gården Nørre Ørvad i Skæve, hvor de også boede. De blev gift i 1872 og fik 8 børn: 7 piger og 1 dreng. De blev alle født på gården, samt døbt og konfirmeret i Skæve kirke.
Anton og Ane flyttede omkring 1897 til Bakken, der den gang havde adressen Ålborgvej 24, Sæby, senere Gl. Ålborgvej 36 a.



