Sognepræst Ove Valdemar Krarup og hustru Inger Sophie Julie Krarup f. Kragh

Ove Valdemar Krarup var præst i Sæby fra 1900-1918, bl.a. i de år, hvor Sæby Kirke blev grundigt restaureret og kalkmalerierne i kirken igen blev synlige. At hans hustru Inger Sophie Julie Krarup bar med på denne præstegerning, fortæller ordene på gravstenen også om. Her står, at de var præstefolk. Der findes mange udtalelser fra samtiden, der understøtter dette.

O.V. Krarup var ud af en stor præsteslægt. Han blev født i Ranum Præstegård 9. november 1869. Det fortælles, at han oprindelig havde forestillet sig en gerning indenfor Ydre Mission, men et svagt helbred var en hindring for dette. Som ung nyuddannet teolog blev han i 1895 ordineret og indsat som præst i Gelsted-Rørup sogne ved Middelfart. I 1900 blev han præst i Sæby. Han blev to år senere gift med Inger Sophie Julie Kragh. I tiden, hvor han var præst i Sæby frem til 1918, fik de tre sønner. Fra 1918 – 1939 var han sognepræst i Ikast. I Ikast blev der på et tidspunkt splittelse i vækkelserne. Det fortælles, at O.V. Krarup forsøgte at rumme begge parter, og om muligt hele bruddene, men at det ikke rigtig lykkedes. I stedet kom han til at stå lidt ensom. Hans efterfølger i embedet i Ikast er af den opfattelse, at han absolut havde sin rigeste præstetid i Sæby. Det passer også meget godt med, at han med sin pensionering sammen med sin hustru vendte tilbage til Sæby til gamle venner. Her boede de på Gasværksvej 12, frem til deres død, hun i 1947 og han i 1951.

Ægteparret Krarup på deres ældre dage i Sæby

Krarups boede som pensionister på Gasværksvej 12. Sådan ser huset ud i dag.

I Sæby blev han fra sin tiltrædelse som præst i 1900 en del af det rige menighedsliv, der var opstået med vækkelserne i den sidste del af attenhundredetallet. Han deltog ivrigt i livet i og omkring missionshuset, følte sig hjemme i Indre Mission, men havde også et godt udblik til andre kirkelige kredse. Nogle beskriver ham som en lidt tung og særpræget natur, der rummede både noget ydmygt og stejlt, noget fraværende, og dog ofte nærværende. Andre lægger mere vægt på hans gode hjertevarme forkyndelse, en klog mand med et jævnt mildt væsen. Han var kendt for at tage på mange husbesøg hos syge og ældre, noget han også gjorde som pensioneret præst. Der samledes en stor menighed til gudstjeneste i Sæby Kirke i al den tid, han var præst her.

Under sin præstetid i Sæby, var han også medlem af værgerådet, det der siden blev til børneværnet. Som sådan skulle han være med til at tage sig af socialt belastede og misrøgtede børn, og undertiden også tage stilling til tvangsfjernelser. Han medvirkede også ved skolens eksaminer. Også på den måde har han haft indflydelse på mange børns liv her i byen.

Han beskrives som nationalt dansksindet, og sydslesviginteresseret (var med i bestyrelsen for sønderjysk forening for Herning og omegn i en årrække.) Han var også meget kongetro. Han blev i forbindelse med sin pensionering ridder af Dannebrog.
---

Gravsten på Sæby Kirkegård

Kilder: Præstehistorie Sæby Købstad; udgivet af Byhistorisk arkiv Sæby
Avisudklip, herunder fotos, lånt af Byhistorisk arkiv Sæby