Karl Jacob Ditlev Pedersen 28. 01.1885 – 28.05.1966

Gravsted V 1824

Karl Jacob Ditlev Pedersen, kaldet DP, var søn af vodbinder Andreas Pedersen og Birgitte Hilda Christiansen.

Han blev udlært på Bulls skibsværft i Frederikshavn. I 1910 traf han aftale med havneudvalget om leje af Sæby Skibsværft. Lejemålet varede indtil 1944, da virksomheden blev flyttet til en plads syd for havnen. På det tidspunkt havde han bygget mere end en snes søgående fartøjer.

DP var gift 3 gange, første gang i 1910. De første 2 koner døde af tuberkulose. Han havde i alt 9 børn. I første ægteskab med Kirsten Freudendahl: Harald, Richard og Thora Freudendal Pedersen. 2. ægteskab med Ellen Heinemeyer Nielsen fik han Hermand, Arne, Emillie (døde som lille), Rigmor og Ove. Rigmor blev gift med Jørgen Blæhr. Ove læste til ingeniør og var i mange år på Frederikshavns skibsværft. 3 ægteskab: Ellen Rasmussen, gift med DP i 1931, hun er søster til Kalle Moss, (se QR kode). Ellen var 19 år yngre end DP, hun kom i 1930 på forsiden af alle landets aviser, da hun på knap 12 timer svømmede fra Læsø til Sæby. Hun havde svømmeundervisning i Sæby havnebassin kaldet grisekassen. Familien boede Klostergyden 1. Barn Knud Ditlev Pedersen.

Under besættelses kom DP ind i det illegale arbejde, han ledede bl.a. overførslen af mange flygtninge fra Sæby Havn til Sverige. Via hans forbindelser til havnen og mange søfolk fik han flere fartøjer og deres mandskab med i den illegale sejlads til Sverige. Det var bl.a. fiskeskipper Adolf Schmidt, Maurentius Poulsen, Kalle Moss, Jens Christian Jensen (Aså Jens) og Oskar Isaksen. Også en del af DP’s børn og svigerbørn var involveret i det illegale arbejde under krigen.

Det var ikke ufarligt arbejde. Den 12. december 1944 skulle ni personer sejles over med paketbåden Marie. DP fik fat på flygtningene for enden af Strandgade og gik med dem to og to til kajen, hvor de kom om bord og blev puttet under en presenning på dækket. Da DP kom med de to sidste flygtninge, var tyskerne begyndt at røre på sig, og en gruppe med stærkt lysende lygter kom imod de tre. DP råbte højt: ”Mache die Lichte auf” Og øjeblikkelig slukkede tyskerne lygterne og forsvandt. De troede åbenbart, at det var en af deres egne befalingsmænd. Da flygtninge var kommet ind under presenningen til de øvrige, tøffede et skib bemandet med tyskere ind i havnen og begyndte at tage ammunition fra en banevogn om bord i båden. Det arbejde varede tre timer, og passagererne under presenningen frøs jammerligt, men ingen turde røre sig, så længe arbejdet stod på. Først klokken 22 var tyskerne færdige, og Marie kunne afgå. Flygtningene kom godt til Sverige.

Natten mellem 23 og 24. januar 1945 blev der fortaget 12 arrestationer i Sæby. Tyskerne havde omringet DP´s hus, og under megen larm og maskingeværild kom de ind i huset. Deres fordør blev sprængt i stykker med en håndgranat, og stuevinduerne slået i stykker. Tyskerne skød ind i stuen og ramte Rigmors vinterfrakke og deres vækkeur. Da tyskerne stormede ind, gled de på gulvet, da der netop var blevet ferniseret i anledningen af DP’s forestående 60 års dag. Det fik hans chokerende hustru Ellen til at udbryde ”Åh nej, se nu gulvet!”, alt imens DP blev lagt i håndjern. Svigersønnen Jørgen Blæhr gemte sig på loftet, men blev ramt, da han havde en lommelygte i hånden, som de forvekslede med en pistol. Han blev alvorligt såret.

Den 5. maj 1945 åbnede vagterne i Frøslevlejeren porten, så de indsatte kunne forlade lejren og begive sig mod stationen i Fårhus. Her ventede et tog fyldt med nyudsprungne bøgegrene på at køre op gennem Jylland. Næste morgen kl. 8 kom toget til Ålborg, men toget kørte ikke længere. Modstandsbevægelsen i Ålborg stillede en lille åben ladvogn til rådighed. Da lastbilen kom hjem til Sæby, sagde Ditlev Pedersen: ”Vi blev ført fra Sæby med jern om håndleddene, og vi kommer tilbage med våben i hånd”. De var klar til det sidste opgør mod landets fjender. De første dage af befrielsen, blev de blodigste under hele den fem år lange besættelse med et stort antal dræbte og sårede rundt om i landet.

Efter krigen modtog Ditlev Pedersen et takkebrev for indsatsen fra den amerikanske præsident Truman – underskrevet af den senere præsident og under 2. Verdenskrig øverstbefalende over de allierede styrker i Europa Dwight D. Eisenhower.