Gyde Elise Pedersen og Jan Falkenberg Pedersen

Gyde Pedersen - født Jensen blev født i Skamstrup Sogn (Holbæk), men flyttede tidligt med familien - mor, far, 3 søstre og en bror, til Søborg (Gladsaxe), hvor familien opførte en stor murermestervilla. Gyde klarede sig godt i skolen og var i "huset" bl.a. hos en af hendes tidligere lærere fra Folkeskolen. Hun kom i kontorlære i 1946 hos Forsikrings-aktieselskabet Skjold i Amaliegade i København, hvor hun var til 1948. I denne periode møder hun også sin 1. mand Leo, som hun bliver gift med i 1949. I dette ægteskab får hun 2 børn - Lea i 1950 og Jan i 1954. Leo og Gyde bliver skilt i 1957.

Jan Falkenberg Pedersen blev født i København (Frederiksholm Sogn) og voksede op i de fattige kvarterer her. Han gik på Sølvgades Skole fra 1940-1947, hvor det største talent han udviste var i faget tegning, hvilket også gjorde sig gældende i hans valg af levevej.

Jans barndom var tydeligt præget af 2. verdenskrig, da han som 2. yngste i en børneflok bestående af 3 brødre og 3 søstre - næsten alle med forskellige fædre - var vidne til, at de ældste af brødrene var med i modstandsgruppen i København. En af dem blev også deporteret til en koncentrationslejr, hvor han næsten døde af sult. Denne periode glemte han aldrig.

Jan blev udlært skiltemaler og mødte Eva. De blev gift i 1955, og sammen fik de Anette i 1956. De blev siden skilt i 1959.

I starten af 1961 møder Jan og Gyde hinanden og bliver gift i 1962, hvor de også får datteren Karina.

Gydes karriere var primært fokuseret på bogholderi og løn, men i 1974 bliver hun ansat i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, hvor hun beskæftiger sig med udlejning af lejligheder. Her er hun ansat, indtil hun går på efterløn i 1990. Hendes store fritidsinteresse i disse år er knipling, som hun har meget glæde af.

Jans karriere er lidt mere "broget". Han starter som skiltemaler, og dette fører med sig at han, i en årrække er facade-/plakatmaler for de store biografer i København. Han når også at være chefdekoratør i Magasin i en periode. Han slutter sit aktive arbejdsliv på Københavns Tekniske Skole som bygningsmaler, hvor han går på efterløn i 1992.

Hans altoverskyggende store passion hele livet er lystfiskeri, men da han i 2010 bliver strubeopereret, tør han ikke længere begive sig ud på havet. Dette giver ham "skubbet" tilbage mod evnen til at tegne, så han starter på at male en kort årrække. Nogle af disse kan også ses andetsteds på siden. Han får gigt i fingrene og må opgive at male, men igen finder han en ny passion – seniordans - som han dyrker med stor glæde de sidste år af sit liv.

Nogle af de sidste ord Jan udtaler er: Jamen du ved jo, at jeg elsker livet.

Derfor inskriptionen "Jeg elskede livet" under hans navn på stenen.

Begge døde af kræft.

Selvportræt