Torben Sparre
Min fars forsamling
Min far, Torben Sparre (4.4.1940 – 16.11.2016), skrev bl.a. i sine erindringer, som han med et Kirkegaard citat kaldte "Livet forstås baglæns", om dengang, han begyndte at "samle på" gravsteder:
Jeg begyndte at gå rundt på Assistens Kirkegård, som ligger i nærheden af min bolig, og jeg kom der også gennem tresserne. Da boede jeg 500 meter fra kirkegården, og jeg læste til teknikumingeniør 100 meter fra den. Den er 250 år gammel, og der ligger mange kendte og mindre kendte, spændende personer.
Jeg vil have gravstederne til at hænge sammen med nutidens København. Fx ligger HC Andersen på Assistens, og der er statuer af ham på HC Andersens Boulevard og i Kongens Have, og så er der jo også hans boulevard. Men så er der jo også alle dem, han kendte, og som også ligger på Assistens, og som også findes i København på en eller anden måde. Jeg kan cykle rundt og besøge dem alle sammen.
...og det gjorde han så; cyklede, fotograferede, noterede, systematiserede og fortalte entusiastisk. Til mig, til drengene (særligt på morfars statue-ture), til resten familien, til Nina, til vennerne og til alle ville lytte. Og ind i mellem også til nogen, der mest bare lyttede af øflighed. Han vidste noget om næsten alt, biologi og botanik – jeg har aldrig mødt en fugl eller en grøftekantsplante min far ikke kunne artsbestemme – fysik og kemi, kunst og arkitektur, men i helt særlig grad var min far optaget af historie, og han brugte i høj grad Assistensen til at binde det hele sammen. Han havde en kæmpe database over gravsteder. Ikke bare hvem der lå i graven og hvad de havde bedrevet, men også hvilke relationer de havde til alle de andre døde (her og på byens andre kirkegårde) og hvor i byen, der var pladser opkaldt efter dem, bygninger de havde været arkitekter på eller udsmykket, hvor der stod statuer af dem, osv. osv.
Ved 250 års jubilæet havde Kulturcentret Assistens en udstilling, hvor min far havde lavet en stand over Constantin Hansens billede: Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han i en video på skift fremhævede personerne på billedet, foto af vedkommendes grav her på Assistensen, relief på Christiansborg, udsnit af Bjørn Nørgaards gobeliner osv.
Ligesom Constantin Hansen har indsat Grundtvig, der egentlig ikke var til stede, den dag billedet omhandler, har Bjørn Nørgaard på gobelinerne også "snydt" og indsat sig selv, sin kone og deres kolonihavehus. Det syntes min far var sjovt, men han delte Mærsk Mc-Kinney Møllers forargelse over, at der ikke var blevet plads til ham. Han var dog en ret markant bidragyder til sin samtid – måske endda mere end Bjørn Nørgaard...
Min far holdt også af de nye og mere kulørte grave: Jens Jørgen Thorsens grav som, da den var ny, var udsmykket med de ikoniske Leopardbukser, Dan Turélls med kuglepenne og ind i mellem en cigaretpakke osv. så de er også kommet med i min fars forsamling; et lille udsnit af alle dem min far fortalte historier om. Og i midten står min far med sit altid parate fotografiapparat om halsen i fuld gang med at fortælle.