Anders Tesgaard

132 1

 Af Rune Weitling 21. februar 2018 kl.13:19

Fredag morgen d. 16 februar sov Anders Tesgaard stille ind på Sydvestjysk Sygehus. En stor personlighed og fighter, der på alle måder var helt sin egen, har fået fred.

Solen ankom altid med Anders Tesgaard.

De milde øjne og den lidt stille stemme var karakteristisk for ham, men mest af alt var det smilet, der var signaturen. Det klæbede til ham. Altid glad, altid klar på en snak og altid frisk, selv hvis han forsvedt kom trillende hjem efter en 200 kilometer lang cykeltur.

For det var gennem cyklen, de fleste af os lærte Anders at kende. Jernmanden med de monstrøse lunger, der bare blev ved og ved med at trampe i pedalerne. Og selvom ekstremcykelløb eksponeringsmæssigt på ingen måde kan sammenlignes med fodbold, håndbold eller ishockey, så formåede Anders Tesgaard alligevel at sætte Esbjerg - som han flyttede til i 2012 og hurtigt fik under huden - positivt på medielandkortet.

Historien om gymnasielæreren med den store stamina var dét, man kalder "en god historie".

Imponerende var det også, når han som ung fodboldspiller skulle til udekamp og valgte at løbe dertil for at blive varmet op. Når han triumferede i det ene maratonløb efter det andet med super tider. Eller da han i 2012 og 2014 gennemførte ekstremløbet Race Across America, hvor man cykler 4863 kilometer gennem tolv stater på maksimalt tolv døgn.

Tredje gang, biologilæreren fra Lolland tog kampen op mod heden, bjergene og ekstremerne i Guds eget land, var tilbage i 2015. Anders og jeg mødtes kort før afgang til endnu et interview, og selvom han besad et anstrøg af den vestjyske beskedenhed, så røbede han, at målet denne gang var en podieplacering. Også selvom dåbsattesten afslørede, at han havde rundet 40.

De tungeste ord
Med godt 700 kilometer tilbage af løbet havde Anders fået rystet de fleste konkurrenter af sig og lå solidt til at nappe løbets tredjeplads. På trods af ganske få timers søvn de seneste seks døgn var humøret højt hos det cyklende lokomotiv, da jeg sent om eftermiddagen den 24. juni ringede sammen med Michael Pedersen fra Anders' team for at få seneste nyt.

Her havde man netop gjort holdt på McDonalds, da Anders skulle på toilettet samt have en vanilje-milkshake og en Snickers-is. Kæden var med andre ord smurt til det afgørende togt, og en umådelig stor bedrift var på vej til at blive kørt i mål. Michael og jeg aftalte at ringes ved næste dag, så alle de, der lokalt fulgte Anders' strabadser, kunne få seneste nyt. Det endte med at blive et helt andet kapitel i Anders' historie, jeg måtte skrive.

Anders var i en nattetime i Doddridge County blevet torpederet af en pick-up truck, der med 96 kilometer i timen havde ramt ham bagfra. Hjernen var blevet voldsomt skadet under påkørslen, og han var lagt i kunstigt koma. Det var blandt de tungeste ord, jeg som journalist har været nødsaget til at skrive.

Senere blev Anders fløjet hjem til Danmark, men han befandt sig siden ulykken i en vegetativ tilstand, som han aldrig kom ud af. Flere lungebetændelser tog gennem de seneste 2 ½ år slemt på hans i forvejen hårdt prøvede krop, der fredag gav endeligt op på Sydvestjysk Sygehus efter endnu en lungebetændelse.

Et enkelt tråd mere
Det var racercyklen og en viljestyrke ud over det almindelige, der først og fremmest sendte Anders i aviserne, men det er i højere grad som personlighed end som atlet, at jeg - og mange andre - vil huske Anders Tesgaard.

Han lærte os blandt andet, at man aldrig skal stå af midt i en krise. Hverken i et cykelløb eller i andre af livets forhold. Han viste i praksis, at man løbende skal sætte sig mindre delmål og fokusere på dem i stedet for at køre med langt lys. Han tog sin sport til ekstremerne, men han blev aldrig fanatisk og missionerende - tværtimod var han ofte at se til koncerter eller på Café Dronning Louise med en specialøl i hånden og sit helt eget smil om læberne.

Selv kunne Anders ikke sætte et særligt øjeblik på, hvornår han fandt sit talent. Hvornår han fandt ud af, at han var god. At han kunne cykle mere og længere end de fleste. Han var godt klar over, at han havde en fysik som få, men i bund og grund handlede det om determination og viljestyrke.

Om - i livet såvel som i cykelløb - at sætte sig nogle mål og forfølge dem, indtil målstregen er krydset. Der er altid energi til at træde en enkelt gang mere, som han formulerede det.

Skaderne fra ulykken var utæmmelige, og på trods af at sundhedspersonale, venner, familie og ikke mindst Anders selv kæmpede alt, hvad de kunne, så viste det sig at være umuligt at vende tilbage til livet. Det var det eneste bjerg, Anders Tesgaard ikke kunne kravle over.

Måske var det for det bedste for nummer 431. Eller som Anders' bror, Helge, skrev kort efter sin brors død: "Selvom der har været mange både sejre og nederlag siden ulykken, er det godt, at Anders nu har fået fred."

Gymnasielæreren med de massive lunger vil blive husket for alt det lys, han bragte til folk omkring sig.

Men denne gang er det solen, der er gået ned over Anders Tesgaard.

Anders har som den først dansker nogensinde gennemført RAAM i 2012. Anders, den venlige og sjove biologilærer fra Rødby - senere Esbjerg, kørte sit første RAAM i 2012. Anders placering som 'Rookie' blev en 12. plads i tiden 11 dage, 7 timer og 6minutter, med en gennemsnits fart på 17.77 km/h.

Før Anders' andet RAAM i 2014, udtalte Anders, "Mit mål? At gøre det bedre — det samme som alle andre. Du prøver det en gang og det er ok, men hvis du har følelsen af at kunne gøre det bedre, så er det det." Anders gjorde det bedre det år, med en 4. Plads i tiden 9 dage, 17 timer og 27 minutter.

Det var under Anders' tredje RAAM I 2015, et løb hvor Anders håbede på en top tre placering, at tragedien ramte. Anders blev ramt af en truck i West Virginia, da han lå på tredjepladsen i løbet, mindre en 750 km fra målstregen i Annapolis.

Om Race Across America
Siden 1982 har RAAM udfordret ultracykelryttere fra hele kloden for at flytte deres fysiske og mentale grænser til de ydersete grænser. Løbet starter in Oceanside, ved en af de længste moler I Californien. RAAM strækker sig over 4800 kilometer, og ruten indeholder 53.340 højdemeter, krydser 12 stater og ender ved City Dock i Annapolis, Maryland, østkystens sejler mekka.

Ruten går fra vest mod øst, og går gennem tre store bjergkæder (Sierra Nevada, Rocky Mountains og Appalacherne), krydser fire af Amerikas længste floder(Colorado, Mississippi, Missouri and Ohio) og de store sletter. Ruten går også igennem ikoniske American steder som Mojave- og Sonoraørkenen, Monument Valley, destore sletter og Gettysburg.

132 2