Leif Christian Bigum Olsen



Episoder fra hans liv fortalt af hans søster Kirsten Wenche Bigum Elmøe

Uddrag fra hans dødsannonce:

"Cand.scient., laboratorietekniker og forfatter Leif Christian Bigum Olsen er nu faret til himmels med sine egne hjemmelavede raketter ud i universet til uendeligheden, det smukke, det fuldkomne, det gode og det skønne."

Du kom ud af et dansk-norsk kultursammenstød med en mor fra en meget musikalsk embedsmandsslægt og en far, der var dyrlæge og forsker.

Du voksede op i et stimulerende miljø i det yderste Valby, hvor der kom forskere fra hele verden udover besøg af den kæmpestore norske familie.

1½ år gammel udviste du allerede stor teknisk iagttagelsesevne, idet du opdagede, at der sad en pind på tværs i græsslåmaskinen, men kunne kun pege på miseren.

Du sagde ikke et ord, og du var meget sent talende og yderst genert; således talte jeg længe før dig, selvom jeg var 1½ år yngre end dig, vi var pseudotvillinger, du introvert og nøddebrun, og jeg ekstrovert, lys og solskoldet, men begge to med stort krøllet hår.

Hele din barndom gik med at lave modeljernbane, bygge raketter og udvikle kanonslag, som blev affyret i serier, når der var store fester, og der blev skålet.

Du underholdt også mange gange gæsterne med dine talrige kemiforsøg, som du lavede i kælderen, og som mest lugtede af svovlbrinte til gæsternes store ubehag.

Du havde også en stor månekikkert, hvor vi utallige gange udforskede verdensrummet; du havde helt styr på måner og planeter.

Som storebror var du meget beskyttende, og vi holdt sammen som ærtehalm imod vores farmors uretfærdigheder i sommerhuset på sydkysten. Vores farmor var totalt blottet for humor og fattede aldrig vores sjove indfald.

Engang hvor vi så en Hitchcock-film, og stuen var mørkelagt og skodderne klaprede, og jeg var ved at dø af skræk, sagde du bare til mig: "Tag det roligt, tag det roligt, fotografen er med, fotografen er med".

Du kom i den katolske skole, Skt. Knuds Skole, på Vesterbro, som mor havde valgt, da hun havde hørt, det var en god skole; det kunne hun gøre på egen hånd, da vores far var på studiebesøg i England, og da han vendte hjem, blev han temmelig bestyrtet over, at du nu gik på en katolsk skole. "Vi er jo ikke katolikker", udtrykte vores far lettere oprevet.

Skolens lærere var nonner og patere, som alle var iført lange mørkeblå kjoler; derfor kunne du ikke kende forskel på, om det var en mand eller kvinde du havde som lærer. Søster Edith troede du i starten var en mand, men trods din store enerthed fik du dog spurgt hende, hvor hun havde købt sin pæne kjole henne, du så gerne vores mor i en sådan kjole.

Du var forud for din tid hvad angik sjove opfindelser, fx til min konfirmation byggede du et krystalapparat i en nittet teaktræskasse med dertilhørende høretelefoner, så resten af familien uforstyrret kunne lytte til klassisk musik, mens jeg lyttede til den spirende popmusik fra Radio Mercur. Det var forløberen for en walkman.

I en sommerferie gravede vi 5 sommerbørn et kabel ned, som forbandt 3 sommerhuse og du konstruerede 3 telefontavler, således at vi 5 børn kunne ligge i hvert vores hus og snakke sammen, uden at forældrene kunne følge med i vores hemmelige verden. Dette var den spæde start på mobiltelefonernes æra.

Du gik på Niels Steensens Gymnasium og blev matematisk student i 1963 med topkarakterer i alle fag, dog lige undtagen dansk og fransk, og selvom du læste lektier i timevis hver dag, så var sprogfagene meget svære for dig, du var jo ordblind.

10 år senere blev du cand.scient. i fysik og kemi fra Niels Bohr Instituttet, og du skrev et fysikleksikon, Gads fagleksikon.

Du var også meget optaget af den tyske filosof Schopenhauer, som udtrykte: "Genier lever kun én etage fra vanvid".

Og du er også selv kommet med nogle syrede sentenser:

"Kvinder har et rigt kropssprog, mens manden kun har det, når han er fuld eller spiller klovn, derfor er manden principielt mere kedelig end kvinden".

"Det er godt at være ensom og filosofisk. Men det er også godt at gå ud i fællesskabet og drikke sig fuld".

Din diagnose med Aspergers syndrom (autisme) hæmmede dig i dine manglende sociale kompetencer, og din psykiske sårbarhed bevirkede, at du fik et beskyttet arbejde på DTU igennem 30 år.

Du havde en ret så aparte og spøjs fremtoning, en blanding mellem professor Holger Bech Nielsen og H.C. Andersen.

Du havde 2 livslange venner, Anton fra gymnasiet og Max fra Niels Bohr Instituttet, som du i årevis og ugentligt diskuterede matematiske formler med, hvilket også indebar, at du efterlod dig 1 ton matematik- og fysikbøger med blyantnotater i næsten samtlige.

Du efterlod dig også en kæmpemæssig samling klassisk musik, som du havde en stor viden om samt et utal af DVD-film, mest med diverse komikere spændende fra Gøg & Gokke, Buster Keaton og Fy & Bi og specielt Ingen er fuldkommen og Undskyld vi flygter til nutidens Dirch Passer, Halløj på badehotellet, Fint skal det være, etc.

Du havde en stor humor omkring dig selv og din situation, du vidste jo godt, at du var lidt egen.

Du elskede at optræde i spøjse hatte og skotteskørt, som du havde indkøbt på dine rejser til Skotland.

I det hele taget foretog du dig mange rejser, især togrejser på 1. klasse, gerne med tog under Kanalen for at komme til London og købe flere matematikbøger, men mest skelsættende var nok, da familien var på campingtur til Rusland i 1966, hvor du oplevede et undertrykt samfund, men med en rig historie og kultur.

Dette satte dig i gang med din interesse for historie og verdenspolitik, hvor du også var meget velbevandret, og helt til det sidste var du stadig orienteret om begivenhederne ude i den store verden, og selvom du ikke kunne huske Trumps navn, så kunne du med en håndbevægelse imitere hans frisure.

Du boede hele dit liv sammen med dine forældre i Valby, og da de døde, fortsatte du med at bo alene i det store murermesterhus, men det blev hurtigt en belastning for dig, selvom gode naboer stod dig bi. Her startede dine mange caféture rundt i København op og ned ad Strøget med cappuccino og en lille én. Du følte, at du på den måde blev mere frigjort, og du nød at få folk omkring dig til at le, så samtlige caféejerne alle kendte hurtigt dit navn Leif.

Da du ikke længere magtede eneboertilværelsen, flyttede du til plejehjemmet Dronning Ingrids Hjem, ligeledes i Valby, hvorfra du stadig kunne foretage dine caféture. Du var således på bytur 10 dage før din død med Covid-19.

Du har været en unik storebror med en stor begavelse på alle felter, og du mente jo også til tider, at jeg var lidt begrænset, men burde "Skue de højder som genier havde åbnet for os mere dødelige, med venlig hilsen, Leif Olsen, jeg er hverken fuld eller tosset".

Sidstnævnte citat er taget fra din tale til mig på min 18-års fødselsdag.

Tak for dig, min storebror.