Nick Frank Fotel 







Nick Frank Fotel blev født den 8/9-1986 på Horsens sygehus, hans liv blev kort da han døde den 25/5-2004. Nick blev hevet fra os en tirsdag morgen omkring kl. 7.25. Han skulle vidne i en sag som kostede hans liv.

Men Nick var en glad og optimistisk dreng som elskede livet og han havde lige fået tilbudt en bolig som han skulle bo i fra den 1/6-2004. Han glædede sig meget til indflytningen og han glædede sig meget til at starte i millitæret.

Han var en rigtig god ven som hjalp hvor han kunne. Pigerne elskede ham og han var omsværmet både pga. at han havde et varmt hjerte og han havde et godt udseende. Det tog ham 1 ½ time om morgenen at gøre sig færdig.

Han elskede musik, specielt Kim Larsen som han også har været til koncert med op til flere gange. Han elskede at synge og at gentage film-replikker fra bl.a. I BE BACK, alle Olsen Bande-filmene og Soldaterkammerater-filmene. Han var dygtig og det var morsomt at høre på ham. Når farfar kom på besøg havde han kun sans sit barnebarn og deres fælles interesse for film.

Han hadede at fodre fugle for sin mor. Hver gang han skulle fodre dem sagde han: ihhh den 1 million p.... fugle. Dog ringede han ofte til mor og far for at spørge om han måtte tage vores ildere ud i haven. Han overraskede altid sine forældre med at have renset bure osv.

Han var rigtig flink og hjælpsom på hjemmefronten og overholdt altid sine aftaler.

Og han havde en god humor. Da han så sin mor i en imiteret pels udbrød han: du ligner Yvonne og 1 million nullermænd. Han så rigtig meget op til sin far og sagde ofte: som far så søn. Han ønskede at skifte navn til Johnny Frank Fotel jr.

Nick skulle tjene sine egne penge og blev kåret som årets omdeler af aviser/reklamer. Hans første løn gik til en meget dyr skindjakke. Meget af hans tøj var af mærket Jack & Jones, han gik meget op i mode.

Nick blev i en alder af 18 år far til en dejlig søn som ligner ham på en prik.

Nick ønskede at alle havde det godt. Når han kom hjem skulle han ind og give far og mor et kys og et kram og fortælle at han var kommet hjem. Og det blev så efterfulgt af en skøn samtale.

På grund af mors lange arbejdstider, så Nick ikke så meget til sin morfar, som han elskede højt. Men de talte ofte i telefon. Det kunne tage lang tid, så telefonen var ofte optaget når mor og far skulle bruge den, for Nick skulle tale med morfar. Da Nick blev ældre var han meget mere sammen med sin elskede morfar, indtil morfar døde i en tidlig alder.

Nick elskede både morfar og farfar meget højt.

Når han var sur på mor og far, tog han ofte hen til farfars grav. Han talte til ham i timevis om hvor dumme hans mor og far dog var. Nick fik talt ud og fik et nyt syn på sagen, når han havde talt med farfar på denne måde.

Han havde altid blomster med til farfar. Når han kom hjem var han glad igen og mente at mor og far skulle betale for blomsterne. Han afleverede pænt bonen til mor og far, som så gav ham pengene med et skævt smil.

Vi vil slutte denne fortælling om vores elskede søn med disse ord:

Kære Nick: Du vil altid være i vores hjerter og tanker.

Øjet kan tindre

munden kan le

men smerten i hjertet

kan ingen se

Mange
kærlige kys, knus, tanker og kærlighed

fra Mor
& Far.

Nicks yndlingssang var "Sonny Boy" med Kim Larsen & Kjukken fra cd'en Sange fra Glemmebogen.