Jannick Nordsted
"Michelle"

53 - Billede 1

 

Jannick blev født på Herlev Sygehus en solskinsdag den 27. oktober 1994 som lillebror. Jannick var en glad dreng, der elskede at sove ude i sin barnevogn i flere timer.

Jannick startede hos dagplejemor "Lone" som boede i samme boligejendom som os, i Buddinge. Senere begynder Jannick i skovbørnehaven "Skovbrynet"; det var lige sagen for Jannick at være ude hele dagen, i al slags vind og vejr. I "Skovbrynet" startede Jannick på at samle pinde og sten. Altid glad for en "Mælkesnitte" efter en lang dag i skoven.

53 - Billede 2

Jannick begyndte 2001 i Egegårdskolen, Søborg, i 0. klasse.

Sommeren 2003 flyttede vi til Skibby, hvor Jannick startede i 2. klasse. Jannick var en stille dreng, som var god til at skrive fantasi-historier. Når Jannick skulle se tegnefilm var det "Landet for længe siden" om og om igen.

Den første hund var Jannicks hund, en stor, flot, sort labrador han, som Jannick bestemte skulle hedde "ROFUS". Det var en rigtig dejlig og glad hund. Rofus kunne mærke, hvis vi havde en dårlig dag, så kom han og skulle være op af én og trøste.

I efteråret 2005 fik Jannick konstateret Tourette Syndrom (TS). Ca. et år efter ADHD. Jannick gik på Marbækskolen fra 2. klasse til midten af 5. klasse. Jannick havde rigtig mange udfordringer med sin TS og ADHD, og blev et let offer for mobning.
Det var svært for andre at se, at Jannick var anderledes end andre børn, derfor opstod der ofte mobning af Jannick.

I januar måned i 5. klasse ville Jannick ikke mere gå i skole pga. alt det mobning, han var udsat for. I den periode på ca. 4 ½ måned fik Jannick trøst og glæde ved spillet WoW. Der lærte Jannick at skrive på engelsk, og fik lidt hjælp fra matematiklæreren (Rikke). I samme periode opdagede Jannick også mere og mere at han var transkønnet, men kunne ikke sætte ord på det over for sin familie. Citat fra Jannick: "Det var ikke noget, det skal I ikke tænke over." Der var rigtig meget tøj som blev klippet i stykker og gemt.

Juni måned 2006 starter Jannick på Svinget, den sidste tid af 5. klasse. Hele 6. og 7. klasse gik han på Svinget. Jannick fik godt fat i skolen og lærte mere og mere, samt det var "OK" at være anderledes.

53 - Billede 3

Jannick blev konfirmeret i Ferslev Kirke den 20. september 2009. Dette digt blev læst op for ham:

Jeg bar dig i min mave,
jeg bar dig på min arm,
og hos mig har du ligget
og sovet, tryg og varm.
Det første smil, du gav mig,
det i mit hjerte bor.
Og jeg ved stolt den første gang, du kunne sige "mor".
Når det bli´r regnet sammen,
jeg resultatet ved –
det nemlig blevet til en masse kærlighed.

Jannick startede i 8. klasse på Hanghøj - det blev til 2 gode år. Her lærte han at spille på guitar af (musiklærer Niels) . Jannick fik nye venner, som han haft kontakt med siden. Afsluttet 9. klasse med en dejlig koncert af de unge mennesker, der spillede for os forældre. Her spiller de Green day's sang "Boulevard of Broken Dreams".

Se video

53 - Billede 4

Smededals Efterskole ved Mørkøv, som Jannick boede på, var en stor udfordring for ham, der var ikke den samme ro som hjemme. Det var en stor sejr for Jannick, at han gennemførte dette skoleophold, han kunne noget mere! Derfor talte han om at blive programmør til spil. Det var jo en lang vej, her i Danmark. Det bedste år af hans liv, han mødte dejlige mennesker, som gav Jannick et rigtigt godt kammeratskab, især hans værelsekammerat! Det gav venner for livet, han glædede sig til deres årlige julefrokost, som de holdt i Hus 3. Huset havde et stærkt sammenhold efter de stoppede på efterskolen; der var altid smil på, når han skulle afsted til deres julefrokoster. Det varmede mig som mor meget.

Sommeren 2012 på HTX Ballerup, for at komme den rigtige vej til at blive spille-programmør. Det var store udfordringer, at den 2. dag på skolen skulle de på ryst-sammen-tur til Sverige. Her lærte Jannick en ny, god ven, at kende. Det blev til nogle gode projekter, bl.a. der startede han sin "Gamerne.dk " op.

Der var for mange lektier, så derfor valgte han HTX fra lige før de skulle til eksamen, sommeren 2013. Ville ind på IT, Strøm og styring (F56), der var hans rette plads for at komme til at bliver spille-programmør. Det startede han på september 2013. Den sommer, hvor Jannick fortæller os, hvem han er, som lever i "skallen Jannick " men er pigen "Michelle".

Den lille grønne om LGBT - om kønsidentitet og seksuel orientering

T - Gruppen

Det var så nu, den inderste "Michelle" kom frem, citat fra afskedsbrev:

Til min familie, jeg er ked af at måtte forlade jer, men jeg kan ikke klare det her liv mere.

At leve som 2 personligheder er ikke nemt, og vil aldrig blive det. Jeg vil have at I skal vide, at jeg ikke er vred på nogen af jer, og ingen af jer er årsagen til min handling. Jeg elsker jer meget højt og vil altid være i nærheden af jer, om det er i jeres hjerter eller i jeres minder.

I kendte mig alle som den underlige, almindelige, sommetider sjove dreng jeg har brug for at I ved, at den dreng var bare en "skal". Under skallen var der en pige, ved at gøre som jeg gør, håber jeg, at gud vil tillade denne pige at leve igen fuldt ud i stedet for i skjul.

Jannick var en dybt-tænkende, stille, omsorgsfuld ungt menneske, der kun ville gøre andre det godt. Jannick elskede at spise slik, chips, pizza og sodavand. Alt der havde med spil at gøre, om det var computer, Xbox, PS4 og ikke mindst sine guitarer. Var altid hjælpsom hvis der var noget, om det var i haven, bage, lave mad eller hjemmelavet is, som han elskede at spise selv!

I dag savner vi Jannicks kommentarer:
"Jeg kan ikke gøre for jeg ikke kan huske"
"Sådan er jeg bare"
"Vi er forskellige"
"Hej"
Hans guitarspil
Hans smil
Hans nærvær
Hans kærlighed og hans kram

http://www.mistetbarn.dk/
Titel: At miste et barn
af: Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN.
Beskrivelse:
At miste et barn er den største sorg, der kan overgå os som forældre. Sorgen er svær at bære, og den efterlader stærke følelser som magtesløshed, håbløshed, tomhed, sorg, savn, vrede for blot at nævne nogle. Det er svært for andre, der ikke har oplevet at miste et barn, at forstå og acceptere vores følelser. Og det kan på længere sigt medføre et yderligere tab for os.

http://www.efterladte.dk/
Titel: De der blev tilbage
af: Landsforeningen for efterladte efter selvmord.
Beskrivelse: Morten Thomsen fra livslinien.
Som efterladt efter et selvmord kæmper man ikke blot med det overvældende tab, sorgen og de mange svære og modstridende følelser. ofte bliver man også isoleret og hæmmet af tabuet om selvmord. Vi har nemlig lært, at selvmord er for alvorligt at talte om, og vi kan være bange for at møde vores nærmestes angst for vores sorg.

Her kan I tænde et lys for Jannick.

Den 10. september
Verdensdag for selvmordsforebyggelse

53 - lys

Tænd et lys i
et vindue kl. 20.00
for at vise din støtte
til selvmordsforebyggelse
for at mindes en mistet elsket og for alle efterladte efter selvmord.