David Holst

David blev ved sin fødsel den 29. juli 1994 svært hjerneskadet, og levede sit 20 årige liv som spastiker. David er Erik og Mette Holsts første barn, storebror til Martin og Cathrine. Han er første barnebarn af Ingeborg og Carl Anton Jepsen og Virginia og Ole Rønnenkamp Holst.

Vi vil altid huske David for sin ubetingede vilje til livet. Hans kampgejst og hans inderlige ønske om at kommunikere og blive set for det hele menneske han var. Fuld af kærlighed og glæde, begavet, poetisk, tænksom og omsorgsfuld.

David blev et samlingspunkt i vores familie, og sådan vil han altid leve i vores erindring. Han lærte os at vågne glade hver dag og vise taknemmelighed og kærlighed til de mennesker, der er omkring os. Aldrig tage livet for givet, og overvinde svære dage med tro, håb og kærlighed.

Trods sit svære handicap blev David, ved daglig intensiv træning med sin familie, i stand til at kommunikere. David lærte at læse og skrive og hans største ønske var at blive forfatter, så han derigennem kunne forklare omverdenen, hvordan det er at være fanget i sin egen krop, og hvordan det er at blive overset og misforstået i et samfund, hvor kun det normale tæller.

Vi bringer Davids budskab videre med hans egne ord :

Jeg ser et menneske.
Et menneske som tror på mig
Mor er sådan et menneske og det er du også
Jeg oplever mange som inspireres af jeres tro
Nu kommer lyset til mig
Det kommer fra himlen oppefra
Det spreder små glimt af kærlighed ud over mig
Det varmer og beroliger
Det spreder glæde, afmægtigheden forsvinder
At ting stråler omkring mig jeg smiler lykkeligt
og tænker på hvor heldig jeg er
Jeg ser mennesker som lyser af kærlighed og betænksomhed
De oplever mig ønskeligt aldrig som krøbling
De beriger mit liv så stjernerne øser
Mormor fanger stjernestøvet
Mange ser det undres og forbavses.
Gud er mig nådig."

David døde den 19. august 2014 i sit hjem på Ballegården i Vester Såby. En agressiv hjernetumor blev enden på hans intense liv. Vi er uendeligt stolte af David og vores kærlighed og taknemmelighed over, at han fik lov til at være hos os i 20 år, vil følge os til vi møder ham igen.