Anders Andersen Borch og Inger Eleonora Kornerup stammede begge fra gamle købmandsslægter i Roskilde. Han havde lært købmandsfaget hos sin far og efter at have arbejdet nogle år udenbys, ville han gerne have foden under egen disk.

Den mulighed fik han i 1777. Med hjælp fra faderen, købte han den store ejendom på hjørnet af Ahlgade og Bysøstræde i Holbæk, der både var købmandshandel og avlsgård.

Her opbyggede han, ved flid og dygtighed, en betydelig og alsidig forretning. I kramboden fandtes foruden kolonial- og manufakturvarer et righoldigt udvalg af vin, krydderier, isenkram og galanterivarer. I en sidelænge blev der brygget øl og brændt brændevin og i tømmergården fandtes et stort lager af træ, jern, kul og brænde. Udenfor byen, øst for Markedspladsen, ejede Borch yderligere en gård på 30 tønder land.

Mens Anders Borch tog sig af driften af den store forretning, stod Inger Eleonora Borch for den daglige husholdning. Dengang var det almindeligt at de ugifte arbejdere, boede og spiste hos arbejdsgiveren. I folketællingen fra 1787 får vi et godt indtryk af husholdningens størrelse i købmandsgården, der udover det barnløse købmandspar, omfattede Inger Eleonora Borchs lillesøster på 11 år og niece på 9 år.

Dertil kom 12 ugifte tjenestefolk: 1 krambodssvend og 4 krambodsdrenge, 1 brygger og en bryggersvend, 2 gårdskarle, hvoraf en også var nationalsoldat, 1 gårdsdreng, 1 gevorben (hvervet) fodgarder, 1 kokkepige og 1 stuepige.

Forretningen gik så godt, at købmand Borch i 1790 byggede et stort hus med mansardtag på Ahlgade ved siden af forretningen. En flot bygning, der blev ægteparrets bolig resten af livet. Huset stod indtil 1929, hvor det måtte give plads for den bygning, hvor Sillehoved i mange år havde tøjforretning. I frontspidsen på denne bygning er indmuret en plade med inskriptionen: A. A. Borch 1790.

Under optakten til Englandskrigene havde Kronprins Frederik, den senere Kong Frederik 6, udstedt ordre om, at købstædernes borgervæbninger skulle mobiliseres. I Holbæk oprettedes borgervæbningen i 2 afdelinger med købmand Borch som øverstbefalende for dem begge med rang af Stadskaptajn.

Den ene afdeling bestod af de våbenføre borgere, købmænd og håndværksmestre som blev ledet af 3 officerer, nogle underofficerer samt 100 menige. Anden afdeling bestod af håndværkere og tjenestefolk og havde 130 menige.

Med Englands krigstrusler hængende over hovedet, øvede borgervæbningen flittigt, men kom ikke i kamp med fjenden.

Baron Frederik Adler til Dragsholm som i 1804 var udnævnt til stiftsamtmand i Holbæk amt udtrykte under en inspektion, at borgervæbningen i Holbæk forekom ham at være: "en af de særdeles vel organiserede og øvede i Danmark og den vil, med den Lyst, der findes hos samtlige deltagere til kraftigen at værne for en elsket Stad, sikkert opnaa endnu større Høider."

Den udtalelse må have glædet købmand Borch, som samme år havde bedt sig fri for hvervet som stadskaptajn på grund af alder.


Ægteparret Borchs testamente
Købmandsparret havde ingen børn, som kunne arve den anseelige formue, tjent gennem et virksomt arbejdsliv. I 1820 overlod de forretningen til Eleonora Borchs brodersøn, Jacob Kornerup.
Selv beholdt de huset på Ahlgade. Her sad de to gamle mennesker og planlagde, hvordan den store formue skulle anvendes efter deres død.

Inger Eleonora Kornerup døde 20. december 1826 – 67 år gammel, Anders Borch døde 3. februar 1837 – 83 år gammel.

I ægteparrets testamente skænkede de Holbæk købstad legater til en samlet værdi af 52.000 rigsbankdaler. Det er den største gave byen har modtaget. Derudover kom nogle familielegater og et legat til jomfru Magh, som havde tjent parret trofast gennem mange år. Hun købte et hus lige øst for Løveapoteket, hvor hun levede i mange år af sine midler.


Borchs legat til Holbæks fattige
Fattigvæsenet i Holbæk fik 20.000 rigsbankdaler. Renten heraf skulle anvendes til forsørgelse af 15 af de allermest værdigt trængende fattige, som selv intet kunne fortjene, ligesom disse også blev forsynet med ildebrændsel.


Borchs legat til husarme i Holbæk
Dette legat bestod af 15.000 rigsbankdaler. Renten heraf skulle anvendes til: "sex sande husarme familier som lide Nød, fordi de ved deres forhenværende Stillinger i Livet af undseelse og tilbageholdenhed ikke som andre fattige kunde erholde Understøttelse." Hver af disse familier fik 25 rigsbankdaler i kvartalet.

Husarme var mennesker, som det var gået tilbage for, og som kæmpede for at holde sig fri for fattigvæsenet og forsørgelsesinstitutioner.

Modtagere af fattighjælp mistede deres borgerlige rettigheder og måtte ikke gifte sig, hvorimod modtagere af hjælp fra veldædige organisationer eller legater, ikke var underlagt disse restriktioner.


Borchs legat til Haandgjerningsskole
De fleste holbækkere kender den lille skole i den gule bygning i Klosterstræde overfor kirkepladsen. Købmandsparret havde afsat 15.000 rigsbankdaler. Renterne af 10.000 rigsbankdaler skulle anvendes til oprettelse af en håndgerningsskole "til fattige Skolebørns Undervisning, Linned- og Uldspinding samt Tvinding, Linnedsyning og Tilskjæring af Skiorter, Særker og Lagner m. v., dog bør de og lære at kunde skiære og sy et Skiørt og en Trøie, saa de fra Skolen kunde udtræde som duelige Tienestepiger."

Af hovedstolens renter var afsat et beløb som løn til en lærerinde, samt brændsel til hende og skolestuen.

Håndgerningsskolen var i funktion helt frem til 1907, hvor kommunens skolevæsen overtog håndgerningsundervisningen. Den sidste lærerinde, frøken Birch, fortæller i sine erindringer, at skolen blev drevet på den solide, gammeldags facon, hvor pigerne selv spandt det garn, de skulle bruge og, at der på skolens loft stod en række spinderokke.


Borchs legat til fattige konfirmander
De øvrige renter skulle anvendes til "fattige Konfirmanders Opklædning." To eller tre fattige drenge og lige så mange piger, som havde udmærket sig ved flid og sædelighed, blev ved forårseksamen forsynet med konfirmationstøj.

De to gamle mennesker havde nedskrevet præcis, hvordan disse børn skulle ekviperes, og derfor har vi mulighed for at vide, hvordan Holbæks konfirmander var klædt i første halvdel at 1800-tallet.

Drengene fik 2 skjorter, et par lædersko, to par uldstrømper, et par klædebukser, et par lærredsbukser, en anstændig vest og en klædekjole (en jakke med lange skøder) samt en ny hat, et sort silketørklæde og et lommetørklæde.

Pigernes konfirmationsudstyr bestod af 2 særke, et par sko, 1 underskørt, en køn sirtes- eller hvergarnskjole, 2 halstørklæder og et lommetørklæde. Endvidere fik hver konfirmand en salmebog og en bibel.

For mange af disse unge mennesker har det sikkert været første gang i deres liv, og måske også sidste gang, de har haft nyt tøj på fra inderst til yderst.


Borchs legat til Holbæk kirke (St. Lucius)
Der blev hensat 2.000 rigsbankdaler og renten heraf skulle opspares og anvendes til en hovedreparation, når en sådan fandtes nødvendig.

Som tiden gik, blev værdien af legatportionerne stadig mindre og til sidst så små, at det ikke gav mening at opretholde dem som selvstændige legater. I slutningen af 1980erne blev alle legater, som bestyredes af Holbæk kommune slået sammen til Holbæk kommunes fælles legat.

I Skt. Nikolaj kirkes forhal ses en mindeplade over legat stifterne:

"Borger og Kiøbmand Anders Andersen Borch og Hustrue
Inger Eleonore fød Kornerup."

Her kan du læse teksten på mindepladen:

Jan Sohn 2014